Blot i blåt

Jeg anede ikke at min bærbare computer havde så mange flotte blå skilte i sig. Endda med en masse pusseløjerlige krusseduller og spændende hvide bogstaver og uudgrundelige tegn. Selvfølgelig kan man godt blive træt af at se på dem, hvis der slet ikke er andet og mere at se på i løbet af en lang søndag. Jo, jeg ved godt at blå er forårets farve, og jeg kan se at de mange hvide bogstaver samler sig i klumper som om de var små glade dunede lammeskyer.

Men nu må vi se ad om jeg kan få maskinen og de mennesker som den hvisker sammen med gennem det hvide kabel på siden, til at få de blå skilte til at flytte sig lidt. Nu har jeg set dem. De er vældig fine. Det er de. Men nu skal jeg altså snart bruge laptoppen til andre ting. Voksne ting.

Jeg synes godt lige at maskinen bør tænke på, at det kan ende med at jeg slet ikke gider bruge den mere. At jeg sagtens kan lave voksne ting på andre laptops. Dette indlæg er for eksempel skrevet og lagt ind på bloggen på en helt anden maskine et fremmed sted. Tænk på det, maskine, derhjemme. Du kan godt droppe den dér sure attitude. Blå skilte eller ej. Mandage kan være blå af mange årsager. Husk det.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s