Monthly Archives: april 2008

Ritts mand skærer igennem

»Foghs krige i Irak og Afghanistan har intet at gøre med frihed og demokrati. Det er bare klassisk imperialisme. Og sådan tror jeg faktisk også det er i Foghs hoved. Fogh er jo ikke dum«.

                   (Historikeren Søren Mørch til Politiken.dk, fredag 18. april 2008)

Kælderkompot er godt

Dér sad jeg så med en mikrofon i en sofa i en kælder på Nørrebro, og skulle udfylde rollen som den senere så berømte forhenværende digter. Vist havde jeg fået en god tallerken grøntsagskompot med ekstra sauce og vilde ris, og vist havde jeg fået en mørk tjekkisk øl. Desuden var jeg så heldig, at min ekskone havde taget vores datter med, så jeg var ikke uden støtte.

Jeg fik en fin introduktion af Poul Opstrup, LiteraturHaus’ utrættelige midtpunkt. De 10-12 tilhørere nikkede ikke uden videre genkendende da mit navn blev nævnt, så jeg valgte at fortælle om min lange vej til sofaen med diverse tekst-eksempler som garniture. Jeg læste min satiriske tekst fra Øverste Kirurgiskes science fiction-temanummer, og jeg læste nogle af digtene fra den kommende Beologi-digtsamling. Også ‘Ordene ta’r ordet’-digtet fra MultiMediePoesi-dvd’en samt titeldigtet fra ‘Blindforsøg’ fik en tur. Til sidst fik jeg øvet mig på ‘Stuvet Spidskål’-sangen, som jeg vil åbne med på LAB 1. maj kl. 20 efter pokalfinalen i Parken.

Selv syntes jeg det var en grusom gang ruskomsnusk med alt for lidt krydderi. Min datter og ekskone sagde jeg havde klaret det godt. Og det vigtigste var at Poul Opstrup fik set og hørt mig. Han syntes det havde været en fin lille omgang, og for mig som forfatter er det en god ting, at han nu ved hvordan jeg optræder, og at han har hørt nogle af mine tekster.

Der er masser af næring i grøntsager. De skal bare ikke være udkogte. Man skal turde satse på det enkle og stole på råvarerne. På vej ind i drømmeland i nat, besluttede jeg at jeg ikke vil sige et eneste ledsagende ord, når jeg skal optræde på LAB hos Øverste Kirurgiske 1. maj. Jeg vil udelukkende bruge mine tekster. Og der vil jeg fyre den af. Det bliver ikke en præsentation af mig. Det bliver teksternes tur. Og sangen. Og dansen. Og ekstra hvidløg og chili.

På langfart med et barn på bagsædet

Jeg har drømt en ret syret drøm i nat. I drømmen havde jeg genoptaget mit firserjob som taxichauffør og prøvede at få radioen til at virke. Da den endelig sagde noget, udbød stemmen en tur som jeg først hørte skulle være fra en adresse i indre København til Kerteminde? Men i anden omgang lød det som et sted på Island. Jeg tænkte, at den lange tur sikkert allerede var røget, og jeg tænkte også at det sgu da var den mest åndssvage tur, jeg nogensinde havde hørt om…til Island i taxi?! Jeg nåede også at overveje om jeg havde tid til så lang en tur, men vidste også at det gjaldt om hurtigt at lægge billet ind for at få turen tildelt. Jeg orienterede mig, og lagde ind ved at meddele på radioen hvor jeg befandt mig, nemlig i nærheden af et firma i Vangede. Jeg voksede op i Vangede, og da jeg kørte taxi var det i det lokale firma Nord Taxi. Reglen var dengang, at den vogn som lå nærmest adressen hvor kunden skulle køres fra, fik turen. Til min overraskelse fik jeg turen. Vi gik over på kanal 3, for på hovedkanalen opfangede jeg kun det halve af beskeden om hvordan turen skulle foregå. Det viste sig at være et barn på otte år som skulle køres til Island. Sådan ville barnets (husker ikke om det var en dreng eller pige) forældre have det. Jeg tænkte at de da måtte være meget rige, og derfor ikke have tid til deres barn, siden de ville have vedkommende transporteret på den særlige måde. Jeg spurgte hvordan man havde tænkt sig at jeg skulle komme til Island, og svaret lød helt nøgternt at jeg skulle køre via en lokalitet i Norge ved navn Dorfheim. Jeg tænkte, at så gik der vel noget færge derfra og videre. Det sidste jeg nåede at tænke i drømmen, var at jeg måske kunne tage min datter med på turen, så hun og barnet kunne underholde hinanden mens jeg styrede. Og så vågnede jeg.

Gustav har det bedre nu

Jeg forstår ham godt. Det er ikke nemt. Først kommer han til verden her 
hos mig, men jeg tager mig ikke særligt godt af ham. Jeg blander ham 
sammen med røde træsko og bønnemos og læbestift. Den slags er ikke 
noget for en vandtrold med hentehår. Slet ikke. For det første er hentehåret ikke ægte. Det er en rekvisit. For det andet, og det er det værste, så udnævner jeg ham til at være tjekke. Det er ikke godt. Ikke fordi der er noget i vejen med at være tjekke. Eller tjekket. Men han er jo slovak, fandt jeg ud af, og det er lissom ikke helt det samme, vel? Nå, men nu må jeg prøve at få vendt den kedelige tendens. Jeg har fundet et godt hjem til ham. En indsynsværge. Det er Onkel Jens fra Pipkvarteret. Han er god nok, hvis man tager ham rigtigt. Forleden overhørte jeg Jens, da han læste godnathistorie for Gustav. Det var det mest pudseløjerlige. Det er damptromlemaste brystbakkenbarter beskrevet med kridt. Det er da sødt, synes du ikke? Jo, jeg tror at Gustav har det godt nu. Det regner jeg med. De har godt nok en lidt belastende type hos Onkel Jens. John Grøntsag, hedder han, og han danser hele døgnet.  Og flæber. Så meget at det kan være svært at sove. Men Gustav er jo en vandtrold, så mon ikke han søger ned i madrassen. I vandsengen?

Lapsus (4)

Den sidste lille lap der dryssede ud af bunken da jeg forleden ryddede op (flyttede rundt på bunkerne og udskiftede enkeltdele i dem) var et lille udkast til en begyndelse på en kladde til et fragment af en skitse som måske senere kunne blive til noget lidt mere og lidt længere, og som jeg selv har skrevet:

tro mig på mit ord selvom jeg lyver groft
mine løgne kan stables fra gulv til loft
alt hvad jeg siger er skrevet til en sang
som er fri fantasi der kan blive virkelighed
engang

Beologen i LiteraturHaus på torsdag

Skulle man være på de kanter, og her taler vi om Møllegade-hoodet i hovedstaden, så er der på torsdag aften mulighed for at se Beologen i rollen som giraf, endda ganske gratis, i LiteraturHaus torsdagscafé.

Jeg er blevet didkaldt efterdi der er opstået en situation som åbner for at jeg kan opnå min anden optræden i det lille hyggelige kælderlokale. Ved den første optræden for et års tid siden brugte jeg allehånde elektroniske hjælpemidler til musikledsagelse og luksusproduceret oplæsningslyd, men denne gang er det økologiske ord fra hestens…nå nej, giraffens egen mundmulehule.

Der vil selvsagt være smagsprøver fra den kommende Beologi-digtsamling, men jeg vil nok også tage nogle af de lidt længere og underholdende prosastykker med, så det ikke bliver alt for langhåret. Vist skal der meget til før jeg kan foretage mig noget, der er langhåret, men alligevel. Mødet mellem mennesker er det vigtigste. På torsdag. Der er mulighed for spisning kl. 19 (billig varm ret) og oplæsning fra kl. 20.

Lapsus (3)

Digteren Henrik Nordbrandt var den hemmelige gæst, da jeg som den ene af af seks lyrikdebutanter fra 2001 læste op ved traditionelle arrangement i Forfatterforeningens flotte mødelokale i Strandstræde på Christianshavn i
2002.

Heldigvis skulle han gå efter første afdeling, for hvis jeg skulle have læst op for ham, ville jeg have været lige så nervøs som dengang jeg var til udvidet køreprøve og præsterede at køre over for rødt, og senere standse lige ud for et stopforbudsskilt. Nå, men jeg bestod jo, så måske var det gået alligevel.

Jeg fandt forleden en gulnet lap i oprydningsbunken, med et udsnit af en portrætartikel om Nordbrandt, hvor han fortæller om sin skoletid:

“Jeg hadede skolen fra den første time. Da jeg begyndte i fjerde klasse, kunne jeg stadig ikke læse. Det interesserede mig overhovedet ikke”, siger han. Familien flyttede hele tiden, så Henrik var altid den nye dreng. Hvert frikvarter fik han tæv. En overgang blev han kaldt Jern Henrik, fordi han altid gik rundt med en jernstang til at forsvare sig med. Men der var en flok, der fik ram på ham, fortæller han. Og tilføjer med et smil: “De havde længere stænger”.