Bær bærbare og over med dem

Nu kan jeg endelig fortælle den fulde sandhed om min computersituation. Jeg fik jo et problem i starten af maj, da min HP-bærbare fra 2006 flippede ud og nægtede at fungere på nogen måde. Ikke ti vilde heste eller genoprettelse eller konvertering til Simple Life eller Second Life kunne få den til at virke.

Det var ikke så sjovt. Og i bunden af klædeskabet i mit lille sovekammer lå en spritny bærbar Acer Aspire 3050, som jeg havde købt på tilbud i Føtex midt i marts måned. Den skulle min datter have på sin 14-års dag midt i maj som gave fra mig og flere andre familiemedlemmer. Det var en ubærlig fristelse.

I mellemtiden indleverede jeg HP’en i Føtex, idet maskinen stadig var indenfor reklamationsperioden. Men de slog syv kors for sig, og mente ikke at garantien gælder, når det er noget programværk som ikke spiller. Og inde i skabet grinede Acer’en af mig. I Bilka var der pludselig tilbud på en lækker HP-bærbar, som præcis lignede den maskine min datter elsker at låne af min stedsøns forlovede, når hun besøger dem.

Så flåede Hansen ellers sit civile tøj af og blottede sin sande identitet som BLÆRMAN (som jeg er, når jeg ikke rykker ud som ‘Belastende Man’). Jeg drog på togt fra Fields til Hundige og Ishøj, og kom hjem med en nyfunklende fingeraftryksudløste dingle-dangle HP juhuu-pakke. Straks fåede jeg Acer’en ud, og begyndte at bruge den i hemmelighed – også når min datter var besøg. Vi gik flere gange på natcafé, fordi jeg lod som om jeg ingen computer hvade i huset…tihi.

Nu har hun fået sin HP og jeg har den lille Acer som hun skulle have haft. Og den gode gamle HP’er har i mellemtiden ligget hos Føtex i Mimersgade og kedet sig. Jeg havde ellers næsten aftalt med dem, at der ikke er noget at komme efter, og at jeg selv skal købe nogle discs til forsøgvis at genoplive den. Men i mellemtiden fik jeg sludret med Forbrugerstyrelsen, der bestemt mener at Føtex skal reparere den, fordi den er født med den software og det styreprogram som nu svigter så fælt.

Derfor får Føtex i morgen et brev fra mig, om at de har fjorten dage til at få den gamle HP flikket sammen, så jeg ender med at have to bærbare maskiner i mit hjem. Ikke dårligt. Vi må se ad. 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s