Holmens sejeste mormor

Vi havde travlt på Holmen i går. Meget travlt. Matador musical klokken 15 og 20. Tre tusind gæster skulle vise billet, aflevere overtøj i garderoben, bestille drikkevarer til pausen, rundt på etagerne og kigge ud på havnen og til sidst ind i salen, hvor Skjold Hansen holder skansen, Mads Skjern er skambidt af fremskridt, Fru Varnæs har pip og Kvik ikke tænker på andet end Tommy Kenter.

Første akt tager en time og fyrre minutter. Imens er der som regel ro i forsalen. På en solfyldt søndag kommer en del besøgende spontant ind til os, bare for et syns skyld, og vi må skuffe mange som bare ellers lige vil et smut rundt på balkonerne for at nyde udsigten, nyde en forfriskning i caféen, eller blot beskue de tre kuglerunde storladne nedhængende eliasonsianske lamper. Man kan kun komme helt ind hvis man skal se en forestilling, eller deltage i en arrangeret rundvisning. Kaffetørstige turister henviser vi til Skuespilhuset på den modsatte bred, som havnebussen sejler direkte over til på tre minutter.

Ud af øjenkrogen ser jeg pludselig en ældre dame med gangstativ kæmpe en ulige kamp mod de automatisk drejende døre halvvejs inde i den ene svingdør. Bag hende ser et midaldrende ægtepar hjælpeløst til med alarm i blikket. Jeg råber til min kollega Camilla, som er tættest på, at hun skal standse dørens pres på kvinden ved at skynde sig hen og trykke på en stopknap. Det gør hun, og mormor slap heldigvis for et af de fald, som man ikke skal have for mange af på sine ældre dage. 

Alle tre kommer uskadte indenfor. Ægteparret siger venligt at de lige ville vise mormor Operaen. Nej da, de skal ikke ind og se aftenforestillingen. Kun vise mormor Operaen. Det ville hun nemlig gerne, havde hun sagt. Inden jeg når at få sat mundtøjet på autopilot, med info om hvorfor de heller ikke kan komme længere ind end til de blå spærrebånd, så siger den ene af de to medfølgende, at mormor jo er 101 år.

Jeg måber.

Mormor, født 1907, ser på mig med et kækt smil og siger pænt goddag.

Jeg måber videre.

Så vågner jeg og tænker, at det her kræver lidt kongelig konduite. Jeg inviterer dem undtagelsesvis indenfor, hvis de har lyst til at købe lidt kaffe og en af de gode cookies henne i caféen. Det vil de meget gerne, og i den næste halve time hygger de sig ved et af de store sorte borde vi har stående i foyeren.

Mormors datter og svigersøn takker mig mange gange. Mormor smiler uafbrudt. Jeg er bare glad og sender en tanke til min salige farfar, der blev 99 år. Og til Tante Møhge, der ikke er med i den redigerede nyversion af DR’s musical, som ved premieren sidste år var lige lovlig lang.

Mormor lader sig ikke redigere. Mormor lader sig ikke uden videre stoppe af nymodens svingdøre, blå bånd og nævenyttige almanakker. De unge skal ikke tro de styrer mere end et velsmurt gangstativ og et smil kan vifte væk. Mormor ville se Operaen. Mormor har set Operaen. Hun synker den sidste mundfuld kaffe. Forleden besteg en 76-årig Mount Everest, har hun hørt lidt om. Ku’ man mon få sig et sæt bjergvinterdutter i skriggult eller chocking pink til stativet? Er der søndagsåbent i Silvan?

Jeg håber mormor får set ‘Rock, Rynker og Rabalder’ på TV 2 til efteråret. Den er bl.a optaget i Operaen og har mange medvirkende unge styrvolter på 85 og 92 år. Virkeligheden i forsalen kan sagtens byde fiktionen inde i auditoriet trods. Der skal bare en god gammel mormor til. Og et lille smil.

Reklamer

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s