Monthly Archives: maj 2008

på kant på kajen

vandet ligger ellers så pænt i havnen i dag
som om det ved hvad opgaven går ud på 
dets små bølger kan kruse og småbrydes
mumle sladderhistorier ind mod bolværket
få sig en god snak med en bundsolid pæl
det skal bare ikke begynde at spille smart
ikke noget med friske åretag og flyvefisk  
jeg skal bare sidde på min bænk og se ind

en agurk er et bær

hvis jeg finder en agurk så går jeg den
den er vand mod alt det andet i mit liv
jeg gør det for at forhindre andre i det
nærmeste jeg nok kan komme det her
at ville være intens og ikke på intensiv
ikke have ret meget andet at se ud til 
så jeg ved hvor tæt vi to var på at ses
afstandens præcise størrelse er vigtig

smil til din makulator

man søger en engageret kontorbetjent
sig mig hvad har de egentlig tænkt sig
skal man kopiere med armene i vejret
orientere pressen om solstrejf udenfor
råbe hurra når et møde starter til tiden
blinke vennesælt til alle opslagstavler
starte bølgen efter en fejlfri postrunde
hele konceptet virker lige lovlig festligt
jeg har nok for lidt sammenhængskraft

Bær bærbare og over med dem

Nu kan jeg endelig fortælle den fulde sandhed om min computersituation. Jeg fik jo et problem i starten af maj, da min HP-bærbare fra 2006 flippede ud og nægtede at fungere på nogen måde. Ikke ti vilde heste eller genoprettelse eller konvertering til Simple Life eller Second Life kunne få den til at virke.

Det var ikke så sjovt. Og i bunden af klædeskabet i mit lille sovekammer lå en spritny bærbar Acer Aspire 3050, som jeg havde købt på tilbud i Føtex midt i marts måned. Den skulle min datter have på sin 14-års dag midt i maj som gave fra mig og flere andre familiemedlemmer. Det var en ubærlig fristelse.

I mellemtiden indleverede jeg HP’en i Føtex, idet maskinen stadig var indenfor reklamationsperioden. Men de slog syv kors for sig, og mente ikke at garantien gælder, når det er noget programværk som ikke spiller. Og inde i skabet grinede Acer’en af mig. I Bilka var der pludselig tilbud på en lækker HP-bærbar, som præcis lignede den maskine min datter elsker at låne af min stedsøns forlovede, når hun besøger dem.

Så flåede Hansen ellers sit civile tøj af og blottede sin sande identitet som BLÆRMAN (som jeg er, når jeg ikke rykker ud som ‘Belastende Man’). Jeg drog på togt fra Fields til Hundige og Ishøj, og kom hjem med en nyfunklende fingeraftryksudløste dingle-dangle HP juhuu-pakke. Straks fåede jeg Acer’en ud, og begyndte at bruge den i hemmelighed – også når min datter var besøg. Vi gik flere gange på natcafé, fordi jeg lod som om jeg ingen computer hvade i huset…tihi.

Nu har hun fået sin HP og jeg har den lille Acer som hun skulle have haft. Og den gode gamle HP’er har i mellemtiden ligget hos Føtex i Mimersgade og kedet sig. Jeg havde ellers næsten aftalt med dem, at der ikke er noget at komme efter, og at jeg selv skal købe nogle discs til forsøgvis at genoplive den. Men i mellemtiden fik jeg sludret med Forbrugerstyrelsen, der bestemt mener at Føtex skal reparere den, fordi den er født med den software og det styreprogram som nu svigter så fælt.

Derfor får Føtex i morgen et brev fra mig, om at de har fjorten dage til at få den gamle HP flikket sammen, så jeg ender med at have to bærbare maskiner i mit hjem. Ikke dårligt. Vi må se ad. 

anholdt for gadeuorgel

nogle gange føler jeg mig som en lille tøjret abe der dansende tigger mønter med et bulet tinkrus mens jeg spekulerer over hvad længsel egentlig vil sige og hvorfor dem der giver mig penge ser så sure ud mens dem der ikke giver mig noget til gengæld både fniser og bevidst undgår øjenkontakt hvilket på sin vis ikke er så underligt for hvem fanden gider fokusere direkte på et væsen hvis bagdel ikke alene er uforholdsmæssig stor men også utilsløret og på den måde med til at gøre hele situationen langt mere udfordrende end den måske kan bære når musikken omkring os i forvejen påfaldende tydeligt appellerer til den lavest mulige fællesnævner skabt med det ene formål at kunne gentages i en ubrudt rundgang af røvkedelige akkorder frembragt med håndsving og tilpas servilt serveret med gustent blink i glasøjet og snusrester i mundvigen i det tidsrum som af en eller anden uudgrundelig årsag er blevet ham til del som holder fast i den anden ende af snoren hvor alting set fra mit synspunkt er så meget mere simpelt og ligetil

drømmeradar

søgestriben nærmer sig prikken
stryger prøvende hen over den
gensynsfuld efterskærlig hilsen

den første kontakt var tvivlsom
en lille rød ekkorest klokken tolv
informationen ukendt i systemet

tænk at nøjes med kunstigt lys 
løse dagdrømmes punktnedslag
halvt spørgende halvt i spøg

drømmeradaren cirkulerer mig
ligger hen over den om natten
skærmer i virkeligheden for den

Lang lækker lørdag

 Udgivelsesdagen for min tredje digtsamling blev en positiv oplevelse.

Om eftermiddagen var der reception i Bålhus 1 i Naturcenter Herstedhøje i Vestskoven.

Min ekskone og datter kørte mig derud, og knipsede løs med digi’en.

Jeg stillede op iført brovagtsskjorte og pyloniusjeans – og lignede præcis den parnaslappedykker jeg gerne vil udgive mig for.

Mit første møde med forlægger Ole Holmstrøm fra Forlaget Frother var en ublandet fornøjelse. 

Jeg glemte godt nok at give ham den underskrevne kontrakt som jeg havde taget med i rygsækken.

Det tager vi helt roligt.

Der var kaffe og snobrød og økologisk hyldebærsaft og en 20-25 spændende og medlevende gæster. Jeg læste tre-fire digte – og fik spontane og højlydte bifaldsytringer fra fårene og lammene på de omkringliggende græsbakker.

Min stedsøn lånte mine sorte sokker, så han ikke frøs i sine åbne sandaler. Hans forlovede frøs med anstand, men fik varmen efter at jeg havde hentet hendes jakke i deres bil. MIn datter kastede sig om min hals, efter at jeg havde læst op, og sagde at jeg vel nok var dygtig. Meget, meget dejligt. Der blev straks solgt 5-6 eksemplarer, og jeg måtte signere flere af dem. Udsalgsprisen er 120 kroner.

Fra klokken 18-05 var jeg til mandemiddag hos min meget kære ven Rasmussen, som havde kogt pasta med djævelsk tomatsovs til ham og mig og Oluf og Johansen. De forærede mig Olesen-Olesens dobbelt-cd og lykønskede mig med bogen. Meget glædeligt. 

Vi drak øl og fire flasker rødvin og cognac og kaffe og øl – og diskuterede tørklæder, integration, integritet, demokrati, religion, sundhedsvæsen, statistik, almindelig løgn, lyrik og livets gang i øvrigt. Kvinder?? Næh tak! Det emne er ikke godt for metabolismen – og desuden ved vi intet om det.

Jeg gik syngende hjem til Bispebjerg i en glad brandert og faldt i søvn med munter morgenpip i hovedet og i haven.

Helt enkelt

Det er nat lige nu. Natten før dagen hvor jeg udgiver min fjerde bog under eget navn. Det er dejligt.

Hvis man er tømrer eller murer, så bygger man huse. Hvis man er forfatter udgiver man bøger. Altså er jeg forfatter. Det er en velsignelse at kunne sige det, uden at frygte det obligatoriske opfølgningsspørgsmål om hvad man da så måske eventuelt har udgivet. Bortset fra, at det er lige slemt uanset hvad man svarer.

Har man ikke udgivet noget, så kommer tsunamien af gode råd og trøstende ønsker for fremtiden. Har man udgivet noget, så kommer gyserlovprisningen: at det sandelig da lyder helt utroligt spændende, og at spørgeren virkelig ikke anede det mindste om, at man har udgivet fire bøger og om de har kunnet købes nogetsteds?  

En stor tak til Ole Holmstrøm, Frothers Forlags redaktør og forlægger, for at tro så meget på mig at han vil udgive Beologi. Lørdag skal jeg møde ham for første gang. Der er reception i Vestskoven i anledning af udgivelsen. Snobrød og finkultur. Haiku og hyldebærsaft. Herligt.

Jeg burde være lykkelig. Det er jeg ikke. Heller ikke selv om det faktum alene sikkert gør mig til en bedre forfatter, end hvis jeg var bedre til at leve. Som sådan. Det er pokkers. Det sokker, men det er også et faktum. Meget enkelt. Faktisk.  

Heldigvis skal jeg til mandemiddag lørdag aften. Det er der sgu liv i. Meget. Og min datter ligger lige nu og sover inde i mit lille kammer. Det er livet. Resten er bare papirmasse, larm og regninger.

Videre!