Livet som toneart

I aften skal jeg til kaffe hos min ven Rasmussen. Jeg mødte ham på HF i 1975. Både han og jeg har haft noget at slås med i løbet af livet, men hans kampe har været en hel del hårdere end mine. Meget hårdere. Derfor er jeg glad for at vi kan mødes og hygge os og glo noget bold på fjernsynet.

Sommere ’77 kørte han og jeg rundt i England på bilferie. Vi havde lige bestået HF, og det skulle fejres. Jeg havde ikke kørekort, så han var vores chauffør i den hvide lejede Ford Escort vi hentede i Newcastle. Vi overnattede på vandrehjem og kom godt rundt på øerne. Skotland, Lake District, Wales, Cornwall og et smut til London inden hjemturen med færge og tog fra Southampton. I næsten to uger var vi afsted.

Noget, jeg husker tydeligt fra turen er musikken. I Leicester købte jeg en dobbelt-LP på kassettebånd. Albummet var udkommet i efteråret ’76, og det blev lidt af en milepæl for sin amerikanske ophavsmand. Hans livshistorie var bestemt heller ikke uden udfordringer. Hans mor, Lula Mae Hardaway var, efter en barsk opvækst, blevet gift med en ældre, alkoholiseret mand, der bankede hende og tvang hende til et liv som prostitueret. En dag flygtede hun med sine børn. Et af dem, Steveland Morris Judkins Hardaway, blev født seks uger for tidligt og var blind. Fattig, handicappet… og sort. Ikke de bedste odds, vel?

Men det viste sig, at Stevland havde et særligt talent. Og fordi han rendyrkede det og insisterede på at være glad for livet, kunne Rasmussen og jeg rulle rundt i Storbritannien og nynne med på sange som Sir Duke, Isn’t She Lovely, I Wish, As, Pastime Paradis osv osv. spillet højt på bilradioens indbyggede kassetteafspiller. Hver gang jeg hører et nummer fra Stevie Wonder’s Songs In The Key Of Life er jeg tilbage i den hvide Ford Escort sammen med min gode gamle ven.

If it’s magic…
Then why can’t it be everlasting
Like the sun that always shines
Like the poets endless rhyme
Like the galaxies in time

If it’s pleasing…
Then why can’t it be never leaving
Like the day that never fails
Like on seashores there are shells
Like the time that always tells

It holds the key to every heart
Throughout the universe
It fills you up without a bite
And quenches every thirst

So…
If it’s special
Then with it why aren’t we as careful
As making sure we dress in style
Posing pictures with a smile
Keeping danger from a child

It holds the key to every heart
Throughout the universe
It fills you up without a bite
And quenches every thirst

So…
If it’s magic…
Why can’t we make it everlasting
Like the lifetime of the sun
It will leave no heart undone
For there’s enough for everyone

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s