Monthly Archives: juli 2008

Beologens Skriveskole (II)

2) Lev!

Reklamer

Diagnosen

Lægen så på mig hen over læsebrillerne. Så tog han dem af og lagde dem. Dernæst foldede han hænderne og lagde dem på bordet. Det fik manchetknapperne til at lave en sjov klirrende lyd, da de lagde sig lige oven på testresultaterne. Med et smil som kun delvist nåede op til øjenområdet, sagde han at jeg var en typisk KK’er. Min første tanke var, at det var godt at jeg ikke havde bulimi eller ringorm eller miltbrand. Min næste tanke var, at det var godt at jeg ikke var en typisk KKK’er. Men KK? Før jeg selv fik spurgt, sagde han at det betød Kærlighedskaster. Så rejste hans sig og begyndte at gå rundt om bordet, mens han svingede med armene og fortalte om syndromets patologiske profil og betydning for min almene anamnese. Men alt det hørte jeg slet ikke. Jeg havde mere travlt med at tælle hvor mange omgange han havde nået. Pludselig standsede han og spurgte om jeg var med. Ja da, nikkede jeg, og sagde som det var. Seks. Seks?, gentog han. Seks, bekræftede jeg. Så begyndte han at gå den modsatte vej. Det havde den forunderlige virkning at alt hvad han sagde lød som en lydoptagelse spillet baglæns. Så standsede han igen, betragtede mig undersøgende, og sagde tallet igen på en meget spørgende måde. Men da han kun var nået fire en halv gang rundt om bordet denne gang, rystede jeg bare benægtende på hovedet. Det beroligede ham, og han satte sig tungt ned på sin stol som sagde den mest hjerteskærende lyd, da siddepuden slap luft ud gennem syningerne. Med et lille ophold mellem hvert eneste ord bedyrede han, at jeg skulle holde op med at kaste min kærlighed. At jeg skulle vente med at sætte så stærke følelser i spil, indtil jeg havde lært de kvinder bedre at kende som jeg kastede min kærlighed på. Jeg skulle lige til at give ham ret, da døren blev flået op og den næste patient tumlede ind. Hun var middelhøj og havde rødblondt hår. Åh, undskyld, sagde hun med en lille sjov stemme og spærrede sine blå øjne op. Det var tydeligt at hun var kommet til at gå ind ad den forkerte dør. Det mente jeg ikke.

Hvem vandt Sommerquizzen?

Tak for de mange herlige svar og for en god debat om quizzer og den slags. Det ærgrer mig, at det var så nemt at finde løsningen.

Jeg tjekkede ikke på forhånd om man kunne google den, for jeg troede faktisk ikke teksten fandtes i et åbent forum, men det viser bare hvor naiv jeg er, i den sammenhæng.

Tre meget nydelige unge mænd af anden etnisk herkomst end Valby forærede mig bogen foran en s-tog station på Køge Bugt banen. De to af mændene bar særdeles pæne civile klæder – jeg ville kalde det søndagstøj – mens den tredje havde en eller anden form for omsvøbt klædedragt på, som også var til stads og ikke fjas.

De tre virkede som veluddannede unge mennesker med en meget distinkt holdning til det at have en tro. Manden i kjortlen spurgte meget venligt om jeg også skulle have en bog.  Tilbudet kom meget impulsivt, idet propagandabogen helt sikkert er tiltænkt påvirkelige unge muslimer, som måske savner en ramme for deres blandede følelser af ikke rigtig at høre hjemme i den ene eller den anden kultur.

At læse den meget lange og særdeles detaljerede beskrives af profetens udseende forbavsede mig meget. Det undrer mig såre, at det er i orden at beskrive hans behåring mellem brystbenet og navlen, men ikke at skitsere den – eller ham – i en tegning. Jeg forstår godt argumentet med, at man ikke kan lave et simpelt billede af noget ubegribeligt – men det sårer mig lidt som forfatter at man godt må bruge billedsprog og malende beskrivelser. Det kan tilsyneladende ikke støde nogen.

Desværre fik denne sommerquiz ikke den tiltænkte overraskelseseffekt jeg havde satset på, men det var so nævnt bestemt min egen skyld, fordi jeg ikke lavede mit hjemmearbejde.

Jeg har foretaget en lodtrækning mellem deltagere som gættede på det rigtige C-svar, og som gjorde det ved at reflektere over teksten. Lodtrækningen skete i en hvid Irma-plasticpose, og på den seddel jeg hev op stod navnet Louise.

Da min nordjyske digterkollega allerede selv har erhvervet sig den gule bog, kan jeg tilbyde lydbogen Spilleren af Dostojevski i en MP3-udgave på en enkelt CD-skive (spørg mig ikke hvordan man får den til at spille!) eller den kommende lydbogsudgave af Hemingways Hvem ringer klokkerne for? som jeg fornylig har indlæst for Bechs Forlag Viatone. Jeg kontakter dig via mailen, Louise.

Effektive sammentrækninger

For nylig viste jeg her på bloggen det første digt, jeg fik publiceret. Det var i lyrikantologien Sjælens Betonklodser fra 1977, som stadig kan lånes på biblioteket. 

Forleden skulle jeg gengive digtet igen, men da jeg sad og så det på skærmen fik jeg en uimodståelig trang til at komprimere og destillere. Det er spøjst at sammenligne de to udgaver af samme idé. Spørgsmålet er om man kan nøjes med den korte udgave, eller om den længere og mere mundrette version føles bedre ?

Døm selv:

en aften i byen
med tankefuldt sind
lysreklamers heftige lyn
som en hed sommervind

på turné i byens lys
med usikre skridt
et lille stille gys
et hjertes mareridt

i byens menneskestrøm
med hungren efter trøst
en ung sjæls knuste drøm
om en at trykke mod sit bryst

  

aftenbyen
tankefuldt sind
reklamernes lyn
sommervind

byens lys
usikre skridt
stille gys
mareridt

byens strøm
uden trøst
knust drøm
i mit bryst

Harpevrang og opklang

Jeg fik en klage forleden fra en person, der står mig meget nær. Om hvorfor jeg altid driller. Det blev sagt på en måde, så jeg tog klagen til mig, selv om jeg principielt ikke tager imod klager fra den person. Klagen var nemlig berettiget, hvis jeg skal vurdere den nøgternt. Problemet er nu, at hvis jeg skal lade være med at drille den person, så vil jeg have det dårligt med det. Meget dårligt.

Sagen er bare, at det handler om noget helt andet end drilleriet. Det handler om mig. Jeg kan ikke forklare det mere præcist, men jeg kan fortælle noget andet som også har med det at gøre. Forleden mødte jeg en engel. Den var hverken hvid eller havde vinger. Bevingede ord havde den ellers nok af. Da jeg mødte den, vidste jeg ikke at den var en engel. De kan nemlig godt være lidt generte.

Engang var Tammi Øst og Henrik Kofoed engle, men det var jo bare som skuespillere i en film, så det gælder ikke. Tammi Øst var ikke specielt genert i den rolle. Som engel altså. Hun har blå øjne. Tror jeg nok. Det er først nu, det går op for mig at det menneske jeg mødte forleden er en engel. Måske er jeg ved at blive vanvittig, men hvis det skulle passe ville jeg ønske at hele verden havde knald i låget.

Englen var meget venlig til at begynde med, men dens budskab var umisforståeligt. Den syntes jeg skulle gøre nogle anstalter. Jeg burde aktionere meget aktivt for at forandre den platform jeg opfører mine små danseforestillinger på. Man kan ikke slå kraftspring i en telefonboks, sagde den, og hvis man prøver alligevel, og måske endda lykkes med det, så gør det ondt. Alt, alt for ondt.

Englen så på mig med et meget blidt og kærligt blik. Den spurgte mig, om jeg ikke i stedet for hele tiden at ringe til en ven, kunne tænke mig at slå kolbøtter og vejrmøller og flikflak på en af de der helvedes smarte oppustelige springpuder, som de unge springfyre bruger meget nu til dags? Endda under kyndig og kammeratlig vejledning af tiltrækkende instruktører i kortærmede trøjer og faconsyede knickers? Et kort øjeblik fik jeg en fornemmelse af, at det var englen som var mentalt overbebyrdet, men på det tidspunkt vidste jeg jo ikke at det var en engel.

Og pludselig kunne jeg mærke suget i maven. Længslen efter at hoppe og danse og springe og lande blødt. Jeg kunne også mærke, at jeg er ved at nå grænsen for hvor meget lort jeg kan klare at indoptage, uden selv at komme til at lugte dårligt. At jeg måske skulle overveje at få støvet harddisken af. Hovedrengøring. Grundrens. Karmaknofedt. Trykspuling. Løveklunker. Sol over Gudhjem. Den store svaber. Rå løg. 

Englen spurgte mig så sent som i forgårs om hvor længe jeg vil ydmyge mig, og den ville gerne have et hurtigt svar, for den skulle videre til en anden aftale. Jeg åbnede munden – og du ved selvfølgelig godt hvad jeg ville sige – men der kom ikke nogen lyd ud. Jeg rømmede mig, og prøvede igen. Forgæves. Englen trak på skuldrene, og sagde at nu kunne jeg jo tænke over det indtil vi mødtes igen. Hvis vi mødtes igen. Det var op til mig. Sagde den.

Det var forresten også før jeg vidste den er en engel. Det er først gået op for mig i går. Der er så meget man kan miste. Det er noget af det bedste ved livet.

Mod til at være blød

“For mig er en rigtig mand én, man kan stole på. Det er let nok at spille hård, men det holder ikke. Det er utroværdigt. Hvis jeg selv skal have tillid til nogen, så skal de være nuancerede i deres opførsel. I virkeligheden er det langt hårdere at turde være blød, for det kræver, at man ser sig selv i spejlet.”

      (B.S. Christiansen, ex-jægersoldat, forfatter, coach m.m. til Information)  

tøjerier

altså, det begyndte med jeg tænkte på at vejret på lørdag nok bliver vorherrevarmt, og det er jo fint nok, men jeg skal til en stor fest som begynder temmelig tidligt, og hvis det nu er meget varmt, så er det jo ikke så smart at have alt for meget tøj på, og da slet ikke hvis det er mørkt, altså tøjet, så jeg skulle finde ud af om jeg ville købe et strygejern eller nyt tøj, for jeg ville gerne have noget lyst sommertøj på, og de lyse skjorter og trøjer jeg har er enten for gamle eller for grimme, og i hvert fald krøllede, så der skulle træffes nogle beslutninger, og jeg fandt faktisk en pæn skjorte på nettet, men den kunne ikke nå frem med posten, så jeg ringede til butikken ude i det store indkøbscenter, for netbutikken er en del af en kæde som også findes i virkeligheden, og de havde lige præcis en enkelt tilbage i elefantstørrelse som de gerne ville lægge til side, og jeg tog metroen derud efter kongeetapen, så det passede jo fint nok, men jeg rodede rundt på første etage for at finde butikken, og inden jeg fandt den fik jeg øje på en helt anden og meget pænere skjorte, eller i hvert fald meget lysere skjorte, og til samme pris, i en helt anden butik, så den strøg jeg direkte ind og købte, og så var den småkagedej lissom færdighævet, ikke sandt, men jeg kunne jo ikke nære mig for at gå videre til den butik jeg egentlig var på vej hen til, og der hang min skjorte lisså pænt på en bøjle, og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at købe den med, for jeg skal jo også snart til bryllup, og så kunne jeg jo tage den på ved den lejlighed, men så ville den svenske ekspeditrice have den dobbelte pris for skjorten i forhold til den aftalte pris, og jeg skulle jo nødigt sprænge mit årlige tøjbudget på to hundrede kroner, men det kom jeg så heller ikke til, for så kom butikschefen og rettede fejlen, og så grinede vi allesammen, og på vej hen til metroen fik jeg den geniale ide at forære den sidst indkøbte skjorte til ham jeg skal til fødselsdagsfest hos på lørdag, idet jeg er ret sikker på at det vil være en god gave til ham, og så kunne jeg jo bare bestille den samme skjorte til mig på nettet, for butikken er en del af en kæde, og der var stadig en skjorte tilbage på nettet til samme gode pris, men det koster det halve af skjortens pris at få den sendt med posten, så nu vil jeg hellere tage bussen ud til et mindre og lidt rødere indkøbscenter hvor de måske også har skjorten, i virkeligheden, men det må vente til i morgen, eller også skal jeg nøjes med bruge den samme skjorte, altså den første jeg kom til at impulskøbe, i den anden butik, til bryllupsfesten, hvis den ellers kan tåle at blive vasket, helt forsigtigt, altså skjorten, bortset fra at det jo ikke er sikkert at det bliver lisså varmt til den tid, selv om det foregår langt fanden i vold, men det må vi jo bare se ad, som man siger, på en måde, ikke sandt, altså

SOMMERQUIZ! SOMMERQUIZ! SOMMERQUIZ!

Ville det ikke være mumsigt at vinde digtsamlingen Beologi af den senere hen så berømte forhenværende lyriker Bent Otto Hansen? Hvis du synes det skal du bare komme med det rigtige svar i denne lille glade sommerquiz.

Her beskrives en mand:

“Han var middelhøj, ikke for høj og ikke for lille. Han havde et stort hoved, og hans hår bølgede. Han havde skilning, hvis hans hår blev langt, men normalt gik hans hår ikke længere end til øreflipperne. Han var ved godt helbred. Hans pande var bred. Hans øjenbryn var naturligt velformede, og voksede ikke sammen. Der var en åre mellem hans øjenbryn, der svulmede op, når han blev vred. Hans næse var lige og havde et særligt skær. Næseryggen var en lille smule høj. Han havde et tykt skæg med bløde kinder. Hans mund var en lille smule bred. Han havde overskæg. Han havde mellemrum imellem tænderne. Hans hals var velformet som på en dukke, og den var skinnende hvid. Han var almindelig af bygning og meget stærk. Hans mave og bryst var lige. Hans bryst og skuldre var brede. Han havde kraftige led. Hans hud var hvid. Han havde hår fra enden af brystbenet og ned til navlen. Han havde ikke hår på selve brystet, men hans arme og skuldre var behårede. Hans underarme var store, og hans håndflader var brede. Både hans hænder og fødder var korte, og hans fingre var af middel længde. Hans fødder var flade og glatte; fordi hans fødder var glatte, ville vandet ikke kunne stå stille på dem. Han gik med solide skridt og på en elegant måde; han løftede fødderne og slæbte ikke på dem. Når han vendte sig om, vendte han sig med hele kroppen. Han sænkede blikket hele tiden.”

Er denne mand:

A) En beskrivelse af Beologen som ung, i udkastet til en kommende selvbiografi med arbejdstitlen Ung Dom.
B) En beskrivelse af Prins Hamlets far, Kongen, i Saxos skrift Gesta Danorum (Danernes Bedrifter) skrevet ca. 1205.
C) En beskrivelse af Profeten Muhammed, i Abdurrahman AL-Shehas bog Muhammed – Guds sidste sendebud (2008)
D) En beskrivelse af Jean-Bertrand (croquismodel) i Jørgen Leths Arbejdsnoter fra ‘Det Erotiske Menneske’ (2007)

Skriv dit gæt i kommentarfeltet, og gerne med begrundelse.

Du må gerne bruge dit almindelige brugernavn. Vi venter med navne- og adresseformaliteter til du vinder – for det gør du jo, ikke sandt? Og så tager vi den på mailen.

Sidste frist for at gætte med er på søndag 27. juli kl. 24.00.  Vindernavnet offentliggøres på mandag. Er der flere med rigtigt svar trækkes der vod.