SOMMERQUIZ! SOMMERQUIZ! SOMMERQUIZ!

Ville det ikke være mumsigt at vinde digtsamlingen Beologi af den senere hen så berømte forhenværende lyriker Bent Otto Hansen? Hvis du synes det skal du bare komme med det rigtige svar i denne lille glade sommerquiz.

Her beskrives en mand:

“Han var middelhøj, ikke for høj og ikke for lille. Han havde et stort hoved, og hans hår bølgede. Han havde skilning, hvis hans hår blev langt, men normalt gik hans hår ikke længere end til øreflipperne. Han var ved godt helbred. Hans pande var bred. Hans øjenbryn var naturligt velformede, og voksede ikke sammen. Der var en åre mellem hans øjenbryn, der svulmede op, når han blev vred. Hans næse var lige og havde et særligt skær. Næseryggen var en lille smule høj. Han havde et tykt skæg med bløde kinder. Hans mund var en lille smule bred. Han havde overskæg. Han havde mellemrum imellem tænderne. Hans hals var velformet som på en dukke, og den var skinnende hvid. Han var almindelig af bygning og meget stærk. Hans mave og bryst var lige. Hans bryst og skuldre var brede. Han havde kraftige led. Hans hud var hvid. Han havde hår fra enden af brystbenet og ned til navlen. Han havde ikke hår på selve brystet, men hans arme og skuldre var behårede. Hans underarme var store, og hans håndflader var brede. Både hans hænder og fødder var korte, og hans fingre var af middel længde. Hans fødder var flade og glatte; fordi hans fødder var glatte, ville vandet ikke kunne stå stille på dem. Han gik med solide skridt og på en elegant måde; han løftede fødderne og slæbte ikke på dem. Når han vendte sig om, vendte han sig med hele kroppen. Han sænkede blikket hele tiden.”

Er denne mand:

A) En beskrivelse af Beologen som ung, i udkastet til en kommende selvbiografi med arbejdstitlen Ung Dom.
B) En beskrivelse af Prins Hamlets far, Kongen, i Saxos skrift Gesta Danorum (Danernes Bedrifter) skrevet ca. 1205.
C) En beskrivelse af Profeten Muhammed, i Abdurrahman AL-Shehas bog Muhammed – Guds sidste sendebud (2008)
D) En beskrivelse af Jean-Bertrand (croquismodel) i Jørgen Leths Arbejdsnoter fra ‘Det Erotiske Menneske’ (2007)

Skriv dit gæt i kommentarfeltet, og gerne med begrundelse.

Du må gerne bruge dit almindelige brugernavn. Vi venter med navne- og adresseformaliteter til du vinder – for det gør du jo, ikke sandt? Og så tager vi den på mailen.

Sidste frist for at gætte med er på søndag 27. juli kl. 24.00.  Vindernavnet offentliggøres på mandag. Er der flere med rigtigt svar trækkes der vod.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s