tøjerier

altså, det begyndte med jeg tænkte på at vejret på lørdag nok bliver vorherrevarmt, og det er jo fint nok, men jeg skal til en stor fest som begynder temmelig tidligt, og hvis det nu er meget varmt, så er det jo ikke så smart at have alt for meget tøj på, og da slet ikke hvis det er mørkt, altså tøjet, så jeg skulle finde ud af om jeg ville købe et strygejern eller nyt tøj, for jeg ville gerne have noget lyst sommertøj på, og de lyse skjorter og trøjer jeg har er enten for gamle eller for grimme, og i hvert fald krøllede, så der skulle træffes nogle beslutninger, og jeg fandt faktisk en pæn skjorte på nettet, men den kunne ikke nå frem med posten, så jeg ringede til butikken ude i det store indkøbscenter, for netbutikken er en del af en kæde som også findes i virkeligheden, og de havde lige præcis en enkelt tilbage i elefantstørrelse som de gerne ville lægge til side, og jeg tog metroen derud efter kongeetapen, så det passede jo fint nok, men jeg rodede rundt på første etage for at finde butikken, og inden jeg fandt den fik jeg øje på en helt anden og meget pænere skjorte, eller i hvert fald meget lysere skjorte, og til samme pris, i en helt anden butik, så den strøg jeg direkte ind og købte, og så var den småkagedej lissom færdighævet, ikke sandt, men jeg kunne jo ikke nære mig for at gå videre til den butik jeg egentlig var på vej hen til, og der hang min skjorte lisså pænt på en bøjle, og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at købe den med, for jeg skal jo også snart til bryllup, og så kunne jeg jo tage den på ved den lejlighed, men så ville den svenske ekspeditrice have den dobbelte pris for skjorten i forhold til den aftalte pris, og jeg skulle jo nødigt sprænge mit årlige tøjbudget på to hundrede kroner, men det kom jeg så heller ikke til, for så kom butikschefen og rettede fejlen, og så grinede vi allesammen, og på vej hen til metroen fik jeg den geniale ide at forære den sidst indkøbte skjorte til ham jeg skal til fødselsdagsfest hos på lørdag, idet jeg er ret sikker på at det vil være en god gave til ham, og så kunne jeg jo bare bestille den samme skjorte til mig på nettet, for butikken er en del af en kæde, og der var stadig en skjorte tilbage på nettet til samme gode pris, men det koster det halve af skjortens pris at få den sendt med posten, så nu vil jeg hellere tage bussen ud til et mindre og lidt rødere indkøbscenter hvor de måske også har skjorten, i virkeligheden, men det må vente til i morgen, eller også skal jeg nøjes med bruge den samme skjorte, altså den første jeg kom til at impulskøbe, i den anden butik, til bryllupsfesten, hvis den ellers kan tåle at blive vasket, helt forsigtigt, altså skjorten, bortset fra at det jo ikke er sikkert at det bliver lisså varmt til den tid, selv om det foregår langt fanden i vold, men det må vi jo bare se ad, som man siger, på en måde, ikke sandt, altså

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s