Telefonens Daglige Cirkus

Jeg er og bliver aldrig andet end en trofast, ærkekonservativ, gammelreaktionær kunde. Lige fra den sidste telefonistindefrøken blev pensioneret har jeg været kunde hos først KTAS og senere TDC. Via drejeskiver og højt hylende modem, er jeg nu nået til den nyeste form for bredbåndsforbindelse, som på nærmest magisk vis hentes ned fra himlen gennem en lille hvid hyggeblinkende cigaretpakkestor plasticdimmer. Åh, jeg var så glad, da jeg opsagde det hidtidige fastnetnummer som jeg var nødt til at have for at komme på internettet via bredbånd. Tirsdag aften forsvandt klartonen, og jeg kunne pakke alle ledninger og modem og skillefiltre ned og lægge det væk. Nu har jeg kun to varer fra go’e gamle TDC, nemlig Bredbånd-2-GO og mobiltelefon.

I dag kom så straffen for at have en billigere og bedre løsning. Det skulle selvfølgelig ikke være godt alt sammen. Af en eller anden grund er min webmail blevet nedlagt. Jeg har ingen mailforbindelse mere. Det er mig fuldstændig uforståeligt, for jeg har ikke gjort andet end at skifte den teknik ud med hvilken jeg køber bredbåndsforbindelse fra TDC. Forklaringen er, at det er to forskellige selskaber indenfor TDC-koncernen som “konkurrerer” om at levere den samme vare. Det er fint nok, synes jeg. Men jeg kan ikke fatte, hvorfor det skal gå ud over den webmail, som jeg har kunnet logge mig ind på via enhver computer med internetforbindelse i hele verden. Måske burde jeg have undersøgt betingelserne på forhånd, men jeg havde simpelt hen ikke drømt om at man ville blande webmailen ind i den interne TDC-konkurrence.

På diverse TDC-hotlines forstår man mig særdeles godt, og det skal siges at man heldigvis kan trylle en løsning frem ad bagdøren. Der oprettes et gammeldags fastnetbredbåndsabonnement, som er gratis. Medarbejderen kunne dermed redde min mailkonto, så jeg kan komme ind i min mail igen. Problemet er så bare, at jeg indenfor tre måneder skal ringe op til forbindelsen, hvis den ikke skal nedlægge sig selv. Dertil kræves en form for modem, eller en slags ledning, som jeg skal trylle frem med assistance fra en TDC-butik.

Jeg synes det er…typisk.

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg nu to gange sagt ja til at medvirke i en kundetilfredshedsundersøgelse, når jeg har ringet til TDC. Stemmen siger, at jeg bare skal vente til samtalen med medarbejderen er slut, og ikke lægge på, for så vil jeg automatisk blive stillet om til den person, der skal interviewe mig om hvor tilfreds den foregående samtale forløb. Begge gange har jeg siddet i mange, lange sekunder og gloet på displayet – uden at høre andet end min egen vejrtrækning.

Nu spørger jeg så: hvordan klager man over en kundetilfredshedsundersøgelse når man end ikke kan få forbindelse med dem? Skal man oprette et nyt fastnetabonnement? Skal man slå græs hos Henning Dyremoses afløser? Skal man sende en snailmail eller begynde at holde brevduer? Hvis jeg snakker med mig selv, er der så opkaldsafgift?

TDC…tryghedens dommedagsagtige chokterapi.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s