Hansen, Hansen, Hansen…

I går var det dejligt at hedde Hansen. En af de yngre forvaltere skabte en stjernestund helt ovre i riget i midten, og i dag skal jeg så prøve at føre depechen videre. Vejret ser jo nogenlunde tilforladeligt ud. Jeg har fået et gult brev med små røde hjerter og flag på fra min søster. Det skal åbnes om lidt. Min datter kommer på weekend og i aften kommer to af mine bedste venner til hyggepizza. Indtil da skal jeg hen i lydboksen, og forestille mig at jeg er en af verdens bedste jægersoldater som fortæller om sit liv.

I en gammel revyvise fra trediverne om en vicevært med mit efternavn, hedder det:

“Hansen, Hansen, Hansen…hedder jeg efter min mor, hun gav mig smæk, nu er hun væk, hun tog billetten i fjor. Hansen, Hansen, Hansen…ku’ ha’ været lidt bedre…Hansen, Hansen, Hansen, Hansen…det er vi flere, der hedder. (Men) hvad er så et navn, gør det virkelig virkelig gavn, om man så hedder Bruun eller Grøn? Næh, sågu gør det ej, når man bare som jeg, er charmerende, velskabt og køn. Hvis man træffer en pige, som man synes man kan lide, skal man så sige ‘Hansen, Godda!’…næh, sågu skal man ej, hun ved godt det er mig, selv når vi lægge titlerne af: Hansen, Hansen, Hansen…står der i hendes blik – og når jeg så, siger det selv, lyder det lissom musik. Når vi tager ‘kring’ kontinentet, hvisker hun i min favn: Hansen, Hansen, Hansen, Hansen…ih, hvor er jeg dog varm!” 

Jeg sender en varm hilsen til Olsen, ovre i det store land.

Og til Larsen, og til Jensen, og Povlsen…og alle andre.

Det kan jo blive en god dag. 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s