De hårde metoder

Forleden sad jeg i morgenkassen og sled og stred mig gennem sætning efter sætning i den meget tykke bog jeg skulle indlæse. Den handlede om terror, og jeg skulle læse et afsnit om at man brugte en særlig brutal form for tortur i en eller anden sammenhæng. I den næste sætning lavede jeg en banal talefejl, og skulle lige spole tilbage for at rette den. Til min rædsel hører jeg mig selv sige, i den forrige sætning, at man havde brugt en læselampe som torturredskab. I bogen står der blæselampe. Jeg ved godt, at emnet ikke indbyder til humor, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at more mig over den fejl.

Den har også fået konsekvenser. I går købte jeg mit livs første par læsebriller til firs kroner i det lokale gedemarked. De har bløde grå ørepinde og glassene er uden stel rundt om. Styrken er +1. Om lidt skal jeg prøve dem i arbejdssammenhæng for første gang. Jeg tror det er en god ide, bortset fra at jeg skal læse om faldskærmsudspring fra otte kilometers højde. Men så må jeg bare sætte dem godt fast på næsen.

Forresten, så er de briller jeg har på oppe i bjælken, nogle nærsynsbriller – minus 1 – som jeg bruger når jeg skal se film eller fodbold, eller gerne vil se tænksom ud. Der er plads nok i mit brilleetui til begge briller uden at de ridser hinanden. Plus 1 og Minus 1. Hvis jeg tager begge par på, så har jeg perfekt syn.   

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s