Det ellevte møde

– Er det her?
– Nej, det er ikke her.
– Hvorfor holder vi så ind til siden?
– Fordi jeg ikke vil være med til det alligevel.
– Du sagde ellers ja, da jeg foreslog det i telefonen.
– Ja…man siger så meget i den åndssvage telefon.
– Vist så. Må jeg komme med en personlig observation?
– Hvad?
– Det betragter jeg som et indirekte tilsagn. Jeg synes du ser skræmt ud
– Skræmt?
– Skræmt!
– Sikke noget sludder. Jeg gider bare ikke. Det forandrer jo ikke noget alligevel.
– Hvad forandrer det ikke?
– Det, der skete dengang!
– Jeg forstår. Men hvis jeg skal kunne hjælpe dig med at få has på senfølgerne af det, du kalder uforanderligt, så er jeg nødt til at vide hvad du hentyder til.
– Hvad skulle det nytte?
– Det kan måske ikke skrive historien om, men det kan måske gøre det lettere for dig at udholde det uudholdelige.
– Det kan man jo ikke.
– Jo, man kan.
– Nul!
– Det kunne den japanske kejser ellers.
– Hvad??
– Jovist. Han talte til nationen i radioen den 15. august 1945, og bad dem acceptere at landet var nødt til at overgive sig efter de to atombombninger. 
– Og?
– Det var første gang i hans levetid at japanerne hørte hans stemme. For dem var han nærmest guddommelig. Han bad dem udtrykkeligt udholde det uudholdelige sammen med ham. Og du må da indrømme, at det er gået nogenlunde fremad for dem siden hen?
– Selvom den historie passer, så kan jeg ikke se hvad den har med mig og min tid her i Glumsø at gøre?
– Jeg tror at grunden til at du har standset bilen her ved byskiltet, er at du ikke besidder styrken og modet til at komme videre. Ikke lige nu og her, i hvert fald. 
– Det passer.
– Ja, og det giver såmænd god mening. Dit liv må være gået i stå dengang. Hvis du i dit hjerte kan mærke, at du ikke længere vil finde dig i at skulle lide under det længere, så lad os køre derhen. Nu.
– Hvad så hvis jeg ikke orker lige i dag?
– Så kan vi vende tilbage igen. Men du får kun Ã©n chance til. Hvis du har tillid til, at jeg kan være din sidemand, når du tør konfrontere det som martrer dig så voldsomt, og som sandsynligvis er baggrunden for alle dine soveproblemer, så vil jeg med glæde tage med. Men kun een gang til og du vælger selv tidspunktet.
– Du bliver altså ikke vred på mig, hvis vi kører tilbage igen?
– Nej.
– På æresord?
– For alt hvad de penge du i forvejen giver mig er værd. Prisen stiger forøvrigt til 800 fra næste måned, så du kan spare penge ved at ruste dig i en ruf.
– Du er altså mærkelig..!
– It takes one…som man siger.
– Jeg stoler på dig alligevel. Mærkeligt nok.
– It’s all in a days work. Shall we?
– Ja. Tag bæltet på igen.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s