Det tolvte møde

– Kaffe?
– Nej, lad os bare komme i gang.
– Godt. Hvorfor skulle vi ikke ud til huset alligevel?
– Fordi det ikke er nødvendigt.
– Nej?
– Nej, jeg er klar til at fortælle dig hvad der skete.
– Fint. Jeg lytter.
– Altså…det gik jo så godt. Alt var perfekt. Det hele. Og så ødelagde jeg det ved at…
– Stop et øjeblik.
– Hvorfor?
– Jeg ville blive meget, meget glad hvis du ville sige lidt om den tid, hvor det gik godt for jer.
– Hmm…nå. Okay. Jeg havde lige fået nyt salgsdistrikt og min kæreste var netop blevet ledende projektkoordinator på bureauet, da hun blev gravid.
– Bureauet, siger du?
– Ja, reklamebureauet. I København. Et af de største og bedste. 
– Okay.
– Da Knirkes fødsel nærmede sig, tilbød jeg hende selvfølgelig at blive hjemme i en periode, men hun sagde at jeg bare skulle køre på, så jeg kunne nå det mål som kunne gøre mig til Årets Sælger og udløse en stor bonus.
– Aha. Og?
– Jeg knoklede løs, og min kæreste havde fuld kontrol over hjemmefronten. Hun var helt fantastisk. Jeg fik al den nattesøvn jeg kunne ønske mig, og jeg var lisså glad som jeg var træt.
– Nåede du målet?
– Ork ja, jeg blev Årets Sælger. Vi bestilte håndværkere til at lave en tilbygning til huset, og overvejede endda at se på sommerhus. Og på ny bil, eller faktisk to nye biler.
– Havde I råd til det?
– Ja, hun fik jo fuld løn under sin barselsorlov.
– Ikke dårligt. Og hvor længe er det her siden?
– Knirke blev født for nøjagtigt et år siden på lørdag.
– Aha. Men så..?
– Så var min kærestes orlov ved at være forbi…og hun glædede sig til at vende tilbage til bureauet. Vi havde fået vuggestueplads. Men til sin store rædsel fyrede de hende, inden hun overhovedet nåede at begynde igen.
– Det kan de da ikke?!
– Jo, de fandt på en eller anden grund, som ville holde i retten hvis hun bestred den. Jeg kan ikke engang huske hvad det var.
– Det må jeg nok sige. Hvordan tog hun det?
– Hun blev så vred, så vred. Det gav hende faktisk energi til at søge nye job lige med det samme. Og…
– Ja?
– En dag fik hun et super jobtilbud fra et andet bureau.
– Jamen, det var da godt?
– Ja, måske. Men hun nåede aldrig at nyde det, fordi jeg ødelagde det hele.
– Hvordan?
– Vores datter døde.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s