Jeg har været på 66

Sidder i nattens sidste 66 fra sanghuset til bjerget, hvor kvæget bissede dengang der var græsgange. Lige nu kører den asiatisk udseende chauffør og jeg langs havnen. Jeg er eneste passager…øh, jeg var den eneste passager. Ind kom en smart farvet mand med lysbeige kasket. Fair nok. Jeg surfer via Bredbånd-2-Go, uden mælk og sukker, men med batteri. Hovedbanen nu. Jeg nåede den sidste direkte bus efter en lang aften med bioteknisk hyggekomsammen i forsalen. Vi var tre kontrollører til at passe garderoben og svingdøren. Det var min plan at se en fodboldkamp på computeren, men det var tiden ikke til. Heldigvis. Mit hold tabte. Så spildte jeg ikke batteri på det. Vesterport. Nu er vi fire passagerer. Bussen standser ikke mellem Vesterport og Vesterport. Det står der på tidsplanen. Jeg tror jeg forstår det. Det er sikkert noget med fraktaler eller den nye tranportminister. Ups….om lidt kører vi gennem kvarteret hvor de skyder så meget, at det i pressen blæses op til noget meget farligt. Lissom når der styrter et fly ned et eller andet sted i verden. Så kommer det i nyhederne, og så bliver man lige præcis så meget mere bange, at man er nødt til at spise en basse til, med masser af transfedtsyrer som er hundrede gange farligere for ens helbred end luftfarten ganget med terrorismen. Nu er vi seks passagerer. Rantzausgade. Jeg dukker mig trods alt lidt. Min bærbare varmer så dejligt på lårene. Kulden er jo begyndt at indfinde sig. I dag blev jeg færdig med at indlæse Jo Nesbøs krimi ‘Headhunterne’. Den trykte udgave er ikke udkommet endnu, og lydbogen skal være klar til salg samtidigt. Hvis den bog ikke får forrygende anmeldelser, så forstår jeg ingenting. Jeg måtte måbe hele vejen gennem bogen over hvor velskrevet den var. Hillerødgade. Et styks hættemand afstået. Nørrebro station om lidt. Inde til højre bor min ven Rasmussen, som jeg har en lang rød læderjakke til. Det bliver i morgen. Bussens bagende fiser hele tiden. Upassende. Den elegante kasketmand sidder stadig lige foran mig. Ingen stod af eller på ved stationen. Meget usædvanligt. Nu tilhøjre ad Frederiksborgvej. Her boede Rasmussen i vores unge dage, lige efter at vi havde boet i kollektiv sammen. Det var i det kollektiv jeg mistede min uskyld til en dejlig pige, som var vokset op også på Frederiksborgvej. Eller rettere…i et af lejlighedskomplekserne ud til vejen. Nå, nu må jeg sende indlægget af sted, før vi når uglen ved Tuborgvej. Hej!   

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s