De analyse nætters tid

Jeg sad i går og gjorde status. Intet mindre. Hvis jeg skal have mulighed for at leve en anelse mere fyldfuldt i de måske tredive år jeg har tilbage, så skal der ryddes op på lageret og de tages hånd om de iboende brusende husbukke og vildt irriterende sølvfisk.

Tænk at være en sølvfisk i overført betydning. Det er fanme et uværdigt ikke-liv! Jeg har lige hentet en oversat norsk bog om psykoanalysens undertekst til en person, som jeg havde en hel masse at gøre med indtil for nogle år siden, og som jeg forresten stadig har en hel del at gøre med. Ved at lade mig hente bogen sparede personen atten kroner i porto. Det kalder jeg at være opmærksom på detaljerne, med tanke på at vedkommende overvejer så grundig en hovedrengøring i så lang en periode. Men i grunden har jeg faktisk værsgo at tage ansvar på præcis samme måde. Bare på min facon.

Psykoanalyse…hvorfor egentlig ikke? Bortset fra at det tager en helvedes tid og koster boksen. Gamle Siggi fik kæbekræft og blev morfinist. Næh, mon ikke jeg skulle begynde lidt mere i det små? Det besluttede jeg på stedet og satte min computer igang med en tilbundsgående selvscanning. Jeg sad faktisk og så på skærmen hvordan den ene fil efter den anden fik tjekket negle, øregange og underbukser med en lækker lille knitrende og knasende baggrundslyd.

Da vi nåede til fil nummer 47.286 syntes jeg godt nok at det begyndte at blive lidt ensformigt. Jeg har trods alt ikke levet i flere end ca. 18.600 dage, så på den måde er jeg ung endnu. Og da jeg begyndte at få lidt ondt i lænden af at sidde sammenkrøbet i sofaen, så slukkede jeg for maskinen, og

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s