indgangsvinkel

om lidt åbnes næste vindue og jeg kan genindtræde i den atmosfære som mennesker betragter som en selvfølgelighed, men for at jeg skal kunne gøre det uden at rikochettere tilbage til det lufttomme iskolde intet, eller brænde op på grund af friktionsvarme, skal jeg udføre bevægelsen i en ganske særlig vinkel og med en særlig form for beskyttelse mellem mig selv og den ilt som er helt nødvendig for at jeg fortsat kan drømme og længes, og tænke på dem som optager mine tanker hele tiden og som udmærket godt ved hvem de er, også når de ikke tænker på det, men nu skal det her heller ikke lyde som om der er noget galt eller at låget er ved at ryge af kasserollen, for jeg vil jo bare gerne tilbage igen til lyset og varmen, også selv om livet kan snerre og snappe efter mig uden forudgående varsel eller gyldig grund, og derfor er det så vigtigt med varmeskjoldet som jeg har med mig hele tiden, og som skal holdes på en helt speciel måde hvis jeg ikke skal brænde op på få sekunder, men skal jeg være helt ærlig er jeg begyndt at komme i tvivl om hvilken vej det forpulede skjold skal vende, for hvis jeg standser op et øjeblik og koncentrerer mig, så kan jeg jo godt mærke at den største brandfare kommer indefra og slet ikke fra de varmekilder jeg møder på min vej, så jeg skal sådan set snart tage en beslutning om hvorvidt jeg ønsker at folk skal se mig sådan og om jeg har tillid til at de ikke bliver fristet til at puste til gløden, så mit indre med en lille og knapt nok hørbar lyd bryder i brand og røgen ganske langsomt begynder at sive ud af næsen og ørerne, men som sagt tror jeg slet ikke det ender så galt, og de ting jeg nævner her skal egentlig kun med for fuldstændighedens skyld, for til hverdag ligner jeg jo bare mig selv og smutter skjoldet ind mellem trøjen og jakken, og på den måde er det en fordel at bo i så koldt et land, selvom det også bekræfter hvor kontrastfyldt det kan være at skulle bemestre en tilværelse med så stor forskel på temperaturen udenfor og indeni, og jeg tror nok at jeg skal prise mig lykkelig over at være i stand til at kunne udnytte al den overskudsvarme, eller rettere, håndtere al det kondensvand som dette temperatursammenstød udløser, og derfor er det så meget desto mere vigtigt at jeg prøver at genindtræde i det rum hvor vanddamp kan blive til små ufarlige lammeskyer, som dem jeg tænker på kan ligge og nyde synet af på et tæppe i en park, mens de tænker på om de nu også huskede at låse døren da de tog afsted, og jeg vil vædde på at der ikke går lang tid før de lidt modvilligt rejser sig og går hjem igen, i samme øjeblik som den første tunge bygedråbe rammer dem lige ved hårgrænsen

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s