Dræbende marker og markeder

Jeg har lige set det mest skræmmende tv i hele mit liv. Var det en gysende tv-krimi hvor blodet spulede rundt i samtalekøkkenet? Var det en intens fodboldkamp som afgjordes på straffespark efter 120 indædte spilleminutter? Var det et teaterstykke af Lars Norén, hvori en familie myrdede hinanden med giftstoffet sarkasme?

Nej, det var en fransk dokumentarfilm fra i år om globalt landbrug.

Jeg er ellers skeptisk overfor puritansk naturfundamentalisme, hvor man nægter sig at føle glæde og personlig nydelse før hele verden er renset for enhver form for smudsighed, og selv den mindste bananflue lever et 100% økologisk og biodynamisk liv. Hvor man frygter virkningerne af den globale opvarming mere end de flere hundrede årlige dødsfald i den danske trafik, de unges misbrug og selvmordsforsøg samt den stigende tendens til depressioner og stressrelaterede og psykosomatiske lidelser hos voksne.

Men efter at jeg søndag aften kl. 22 på svensk tv har set filmen om hvordan et kæmpestort multinationalt biotek-selskab er ved at begå uhyrligheder med gensplejset madproduktion, og langsomt er ved at tage patent på dyrkning af dagligdags fornødenheder som majs, bomuld, sojabønner, tomater, hvede osv. er jeg rystet helt ned i min hansenske dna.

Firmaet bruger metoder som er så kyniske, og vel at mærke i så stor en skala, at krig og terror er minimale myggestik i sammenligning. Den såsæd som de fattigste bønder i U-lande tvinges til at bruge, er fire gange dyrere end den konventionelle – og i modsætning til hvad selskabet påstår er afgrøderne ikke modstandsdygtige over for diverse skadedyrsangreb. Derfor må bønderne låne penge til ågerrenter af det selvsamme firma for at købe sprøjtemidler, mens planterne på markerne viser tegn på ekstrem misvækst og kroniske skader på arveanlæggene m.m.

Jeg kan ikke nok opfordre dig nok til at se programmet, som jeg her linker oplysninger om, eller bare for nysgerrigheds skyld søge oplysninger om det. Grunden til at jeg ikke her skriver navnet på firmaet er at dets metoder har skræmt mig så meget, at jeg foreløbig ønsker at være forsigtig. Alligevel mærker jeg, at min samvittighed ikke vil kunne holde til at holde kæft med det. Dertil er det pågældende multinationale selskabs skadelige potentiale på kort og lang sigt for stort.

Firmaet skal ikke have lov til at fortsætte sin erobring af kontrollen over alverdens afgrøder, alene for aktionærernes og investorernes skyld. Filmen sluttede med at selskabets talsmand lakonisk afviste at kommentere kritikken til brug i filmen, fordi – som han sagde – at selskabet ikke mente at der ville kunne komme noget positivt ud af det for firmaet. Jeg hørte det som en indirekte tilståelse.

Hvad skal vi med fladskærme, pokalfodbold, opera og morgensex, hvis vores mad er giftig?

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s