kong david som evigt nips

jeg ved ikke om det er fordi det sker på samme tid, men forleden læste jeg om en bog der handler om hvad der vil ske med jorden hvis mennesker forsvinder fra den ene dag til den anden, og det handler om at vandet stiger og halveringstiderne begynder at halvere sig mens bakterierne keder sig så meget at de overvejer om de skal give sig til at æde plastic, bare for at finde på et eller andet, og der var alle mulige andre oplysninger om hvordan huse og materialer og ting og sager ville arte sig i vinden og lyset efterhånden som årtusinderne afløser hinanden, men jeg blev temmelig overrasket da man langt nede på tidslinjen kunne læse at noget så almindeligt som bronze ikke havde tænkt sig at overgive sig uden kamp, og at alverdens statuer formet i det materiale stadig ville eksistere om ti milliarder år, tror jeg det var, og det er da tankevækkende når dagens helt store nyhed er at den store apostelfigur foran domkirken i hovedstaden er forsvundet fra sin midlertidige plads hos en sydhavnsstenhugger, for hvad har bronzetyven egentlig tænkt sig at stille op med den tre meter høje figur i de næste bare fem-ti millioner år, helt bortset fra at jeg eddermame godt gad se den kunstelsker som vil prøve at få moslet de to et halvt tons op ad køkkentrappen, for det er nødt til at være en con amore handling som kan dække over det faktum at skrotpræmien kun lige præcis dækker udgiften til at leje en tyv og en lastbil med hejseværk, så jeg kan kun ønske vedkommende tillykke med sin nye pyntegenstand, som må siges at være totalt konge

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s