i cirkus

det viste sig at hende den lyshårede heller ikke brød sig om cirkus og nærmest syntes det er lidt uhyggeligt, hvilket jeg først begyndte at forstå efter at vi havde fået endeflapperne på vores billetter revet af i Cirkus Komsomolskaya, der var på gæstevisit på Bellahøj og var russere, bortset fra at halvdelen af dem var fra helt andre lande, men det fandt jeg først ud af da jeg dagen efter læste anmeldelsen af forestillingen i avisen, og det var stort set det eneste jeg fik ud af de fire hundrede kroner, for hende den lyshårede begyndte at nyse lisså snart vi nærmede os de dyre pladser tæt på manegen, og jo mere hun prøvede at undskylde og vifte med armene for at undgå den lidt for velvillige hjælp hun blev tilbudt af alle mulige som uopfordret begyndte at vifte med papirlommetørklæder foran hendes ansigt, desto mere desperat blev hun for at få forklaret hvad problemet var, men det var komplet umuligt for hende at sige noget fordi hun på den ene side skulle nyse hele tiden, og på den anden side pudse næse og fjerne mundvand fra hagen inden for den samme vejrtrækning, og i mellemtiden var overkontrolløren kommet til, hvilket ikke ligefrem gjorde det hele lettere, for han var en hysterisk hidsigprop med dårlig ånde og en fæl dunst af gammel sved og årgangssprut som med store fagter og russiske eder krævede at vi forlod teltet, og mens jeg skændtes med ham og den lyshårede forgæves prøvede at komme igennem med at hun helt havde glemt at sige at hun var allergisk overfor næbdyr, glasål og tyl, og at det kom meget bag på hende at et russisk statscirkus indeholdt sporadiske rester af en af de tre ting, blev jeg grebet bagfra af den elefant som havde vandret rundt i manegen med læs efter læs af københavnske børn på ryggen som optakt til forestillingen, og den løftede mig højt op i luften med sin stærke snabel og bar mig rundt i triumf mens publikum jublede fordi de troede at det var en del af showet, og det sidste jeg husker før jeg mister bevidstheden fordi elefanten med al sin kraft kyler mig op på cirkusorkestrets platform, hvor jeg knalder hovedet ind i stortrommen, er synet af den lyshåredes grinende ansigt ved siden af den måbende overkontrollør, og jeg lovede mig selv at det første jeg ville spørge hende om når jeg kom til mig selv igen, var om min observation af at hun helt glemte af nyse mens jeg var på vej opad i luften var rigtig, og så selvfølgelig om vi skulle ses igen og i givet fald hvor

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s