Michael Laudrups Lænder

Fænomenet ‘Samtalebøger’ hærger den danske bogverden, og jeg føler en intens trang til at følge trop. Det ville være skønt at lave en pangdang til Maise Njor og Camilla Stockmanns ‘chick lit ping pong’ fra 2005 med udgangspunkt i fodboldikonets mundtøj. De to tøzer startede bølgen af trykte dialoger, omend de korresponderede via mail og faktisk ikke havde mødt hinanden forinden. 

Helst ville jeg lave den med Jens ‘John’ Blendstrup, men for det første er han og jeg ikke veninder, selv om han lånte mine korte bukser før en fodboldkamp med engleforfatterholdet, og for det andet er jeg ikke kendt nok til at kunne udgøre en interessant nok makker for de mange millioner af potente købere.

Jens har sikkert heller ikke tid. Så måske skulle jeg overveje at opfinde to fiktive samtalepartnere her på bloggen, inspireret af og modelleret hen over (uuuuuhhh…!) Maise og Camilla. Jeg kunne kalde dem ‘Migselv Hvor’ og ‘Kalim A. Stokmand’ og lade sidstnævnte være konvertit.

Titlen skulle ændres fra kvindernes foretrukne kommunikationsredskab, ned i retning af den del af torsoen som mange hanner er mere optaget af…hos kvinder. Da jeg ikke lige kan komme i tanke om en kvindelig fodboldstjerne, hvis navn ville sælge lisså godt som moskovittens – så må han holde skansen. Så vidt jeg ved, var han ikke specielt begejstret over den første titel, så det vil ikke ændre noget.   

Vi må se ad.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s