Void…[nu med indhold]

min første tanke er at blå øjne ikke kan have den farve, og derfor vælger jeg at gå tilbage ind i det gode område hvor jeg opholder mig og hvor der er både varmt og trygt og problemfrit, men så hører jeg en stemme som ved hvad jeg hedder, og det forstår jeg ikke, for jeg mener ikke at jeg har mødt andre end små uldne dyr i området indtil nu, og det eneste de har mælet er énstavelsesord efterfulgt af en tværgående bevægelse af underkæben, først den ene vej og så den anden, så det er noget af en nyhed at de kan sige mit navn, og det kan de jo så heller ikke, for stemmen tilhører ansigtet med de dér blå øjne som er så blå at det næsten ikke er menneskeligt muligt, men det er de, og nu genkender jeg hende den lyshårede, der på en eller anden måde har fået mig transporteret fra stortrommen i Cirkus Komsomolskaya til en vidunderlig blød seng, som står i et lyst rum med moderne malerier på væggen og blomster i blomstervaserne, og hun spørger mig hvordan jeg har det, og jeg har mest lyst til at sige at hvis hun kysser mig nu, så må døden for min skyld godt sætte rulleteksterne i gang, men hun presser blidt armen ind mellem min nakke og hovedpuden og spørger, om jeg ikke vil have hovedet lidt højere op, og det vil jeg egentlig ikke, men fordi jeg kan regne ud – så vågen er jeg trods alt – at hvis jeg siger ja, vil den dermed forbundne bevægelse betyde at jeg med sikkerhed vil få den ene side af hovedet presset ind mod hendes barm, så siger jeg siger selvfølgelig ja tak med en meget lille og ynkelig stemme, og det går som jeg har forestillet mig, og følelsen og duften af hende er så voldsom en oplevelse, at jeg falder og falder ind i området igen, og selv om jeg ved at det er den forkerte vej, så kæmper jeg ikke imod, heller ikke selv om rulleteksterne er ved at være forbi, og jeg smiler, både fordi jeg er lykkelig og fordi jeg ved, at hvis jeg besvimer nu, kan musikken, der hele tiden ligger og lokker under det hele og som på en eller anden måde hører sammen med rulleteksterne, få lov at fortsætte sådan som jeg vil have det, uden at der kommer en eller anden pisseirriterende speaker ind over og begynder at tale til mig, som om jeg lige er vågnet op fra en bedøvelse

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s