En lyd på kanten

Forlaget Lindhardt & Ringhof holdt efterårsreception torsdag, og jeg ved at bl.a. Spacemermaid – alias Spachlotte, alias hende man kan se i Go’Morgen Danmark kl. 07.35 fredag – var til stede. Jeg krydser fingre for hendes anden udgivelse, Skydykker, der udkommer fredag.

Jeg var ikke inviteret til receptionen, og det kan jeg jo sagtens stikke snuden i vejret og være fornærmet over, selv om jeg ikke har fået nogen bog udgivet på forlaget. Men jeg kan se, at den ene af de to lydbøger, jeg indtalte for dem i løbet af et par steghede og heftigt nervøse sommeruger, nu kan købes i handlen. Og det er en bog med en historie.

Det er B.S. Christiansens bestseller af en selvbiografi Et Liv På Kanten, som jeg har lagt stemme til efter at være blevet udvalgt af den berømte jægersoldat selv. Da jeg af forlaget blev spurgt om jeg ville indlæse bogen, som jeg med interesse havde læst da den udkom for et par år siden, var jeg lige så betænkelig som smigret.

Efter at have tænkt lidt over det, valgte jeg at gengive indholdet med lidt af den nøgterne og underspillede tone som jeg synes B.S. plejer at udtrykke sig med. Jeg håber at lytterne hurtigt glemmer at stemmen ikke tilhører B.S. – og i stedet fokuserer på de oplevelser og værdier som den meget livserfarne mand formidler.

Den trykte udgave har solgt i over en kvart million eksemplarer. Nu bliver det spændende hvordan det går med lydbogen.     

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s