Samtalekøkken

Datteren og Faderen i køkkenet. Maden bobler i ovnen. Det lille fjernsyn på spisebordet knevrer. På tekst-tv oplyser hovedstadens rundbrillede teknikborgmester, at han bestemt ikke er vild med idéen om den 72 meter høje og 2000 tons tunge skulptur ‘Store Robert’ ved havneindløbet.

Ifølge den radikale frontfigur har København i forvejen gode attraktioner som f.eks. cyklerne, miljøbevidstheden, Operaen og Skuespilhuset. Da jeg ser den sætning, fyldes mit bryst af en næsten ubærlig stolthed. I et vanvidssekund forestiller jeg mig, at Bondam mener til at jeg som foyermedarbejder i begge de nævnte kongelige kulturhuse, er en vigtig del af Københavns tiltrækningskraft.

Jeg peger sigende på skærmen og gør gældende over for min datter, med hævede øjenbryn og salvelsesfuld stemme, at det da vist nok er mig, der hentydes til. Hun ser på mig med et overraskende skeptisk udtryk, og udbryder spontant:

– Nå…er du måske et vartegn? 

Jeg er straks klar over, at hvis jeg ikke replicerer noget meget popsmart i en allerhelvedes fart….så er jeg færdig som referenceramme for noget som helst. Så jeg gør et smid med hovedet, og svarer:

– Nej…men jeg er et fartegn!

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s