Monthly Archives: oktober 2008

i cirkus

det viste sig at hende den lyshårede heller ikke brød sig om cirkus og nærmest syntes det er lidt uhyggeligt, hvilket jeg først begyndte at forstå efter at vi havde fået endeflapperne på vores billetter revet af i Cirkus Komsomolskaya, der var på gæstevisit på Bellahøj og var russere, bortset fra at halvdelen af dem var fra helt andre lande, men det fandt jeg først ud af da jeg dagen efter læste anmeldelsen af forestillingen i avisen, og det var stort set det eneste jeg fik ud af de fire hundrede kroner, for hende den lyshårede begyndte at nyse lisså snart vi nærmede os de dyre pladser tæt på manegen, og jo mere hun prøvede at undskylde og vifte med armene for at undgå den lidt for velvillige hjælp hun blev tilbudt af alle mulige som uopfordret begyndte at vifte med papirlommetørklæder foran hendes ansigt, desto mere desperat blev hun for at få forklaret hvad problemet var, men det var komplet umuligt for hende at sige noget fordi hun på den ene side skulle nyse hele tiden, og på den anden side pudse næse og fjerne mundvand fra hagen inden for den samme vejrtrækning, og i mellemtiden var overkontrolløren kommet til, hvilket ikke ligefrem gjorde det hele lettere, for han var en hysterisk hidsigprop med dårlig ånde og en fæl dunst af gammel sved og årgangssprut som med store fagter og russiske eder krævede at vi forlod teltet, og mens jeg skændtes med ham og den lyshårede forgæves prøvede at komme igennem med at hun helt havde glemt at sige at hun var allergisk overfor næbdyr, glasål og tyl, og at det kom meget bag på hende at et russisk statscirkus indeholdt sporadiske rester af en af de tre ting, blev jeg grebet bagfra af den elefant som havde vandret rundt i manegen med læs efter læs af københavnske børn på ryggen som optakt til forestillingen, og den løftede mig højt op i luften med sin stærke snabel og bar mig rundt i triumf mens publikum jublede fordi de troede at det var en del af showet, og det sidste jeg husker før jeg mister bevidstheden fordi elefanten med al sin kraft kyler mig op på cirkusorkestrets platform, hvor jeg knalder hovedet ind i stortrommen, er synet af den lyshåredes grinende ansigt ved siden af den måbende overkontrollør, og jeg lovede mig selv at det første jeg ville spørge hende om når jeg kom til mig selv igen, var om min observation af at hun helt glemte af nyse mens jeg var på vej opad i luften var rigtig, og så selvfølgelig om vi skulle ses igen og i givet fald hvor

OL i Metafor

Tidligt i morges har en flok dedikerede og fokuserede mennesker været i aktion. Roere, svømmere, brydere, stødere, løbere, smashere og sejlere har startet dagen med den sædvanlige løbetur og træning. Hver dag passer de et nidkært skema som kun har til formål at kvalificere dem til deltagelse ved de olympiske lege i London om fire år. Her opnår de måske endda kun at være med i et enkelt indledende heat. Fire års slid og afsavn afgjort på et par minutter.

Jeg er lige væltet ud af sengen her ved ni-tiden, og kan bestemt ikke siges at køre mig selv alt for hårdt, fysisk eller mentalt. Min målsætning er lidt løsere formuleret, selvom jeg godt ved hvilken dato der uddeles Nobelpris. Hvert år. Men tænk nu hvis jeg kunne deltage ved OL i Lyrik? Hvordan skulle jeg træne til at blive udtaget til det danske hold? Skulle jeg have en rød-hvid landsholdsdragt på? Tanken om en af de g-strenge som bryderne har på frister nu ikke, må jeg sige…

Og der er jo slet ikke OL i litteratur, arkitektur, skulptur, musik og den slags. Nej, men det har der faktisk været! To danske forfattere har sågar vundet medaljer i litteratur. Ved OL mellem 1912 og 1948 kunne man stille op i diverse kunstarter, og den eneste forbindelse til det øvrige OL var, at de indleverede værker skulle have med sport og idræt at gøre. Arkitekter skulle tegne en ny håndboldhal osv.

Josef Petersen vandt tre sølvmedaljer ved OL i 1924, 1932 og 1948, og Johannes Weltzer fik bronze i 1928. Ved legene i Amsterdam i 1928 deltog der 1.100 kunstnere i de forskellige kunstneriske grene, men siden 1948 har g-strenge, fantomdragter, pagajer og svedbånd haft eneret på at lege, for at markere afslutningen af det tidsrum på fire år som kaldes Olympiaden.

Jeg behøver altså ikke løbe om morgenen, spise råkost, barbere ben og lave opbyggelige positive mentalhilsner til mig selv foran spejlet hver dag. Selvom det måske slet ikke ville være så dumt endda. Og der er nogle spørgsmål som trænger sig på. Skulle Lars Bukdahl være landstræner? Hvilke skader kan en lyriker få i optakten til OL? Kan man forstuve sine vokaler eller brække verberne? Måske ville jeg være bedst i “Knækprosa På Tid”.

Og hey…tænk på al den dejlige doping, jeg går glip af!     

106 indlæste lydbøger siden 2004

ABEMANDEN
ALLE STEDER SER DIG
ARNULF
ARVINGEN
BAGDAD BLOGGEN
BAGGÅRD
BEATLE MANIFESTET
BLACK SWAN GREEN
BORGEN PÅ MANHATTAN
BROKEN MUSIC
CAROLINE MATHILDES REVOLUTION
CASH
DE ER IKKE FREMMED HER
DE FRITSTILLEDE
DE NI JOMFRUER
DE SMUKKE OG FORTABTE
DEN DAG SNEEN KOM
DEN ELEKTRISKE BY
DEN GULE ENKE
DEN STORE HEMMELIGHED
DEN TREDJE BROR
DEN VREDE DRENG
DET BEDSTE EN MAND KAN FÅ
DET SKJULTE RUM
DET SIDSTE ORD
DRAGESVÆRDET
DRISTIGE MISSIONER FRA 2 VERDENSKRIG
EN USKYLDIG TID
ET LIV PÅ KANTEN
ET MINUTS STILHED
ET UFULDENDT LIV
FELTHERRER
FRELSEREN
HEADHUNTERNE
HEJ NOSTRADAMUS
HEKSEMESTERENS SKYGGE
HUNDEHOVED
HVEM RINGER KLOKKERNE FOR
HVIDE DUER VED DAGGRY
IS PÅ KÆRLIGHEDENS FLOD
JERNTUNGEN
JÆGERENS HJERTE
JÆGERENS BYTTE
KARL DEN STUMMES SAGA
KLAUFIS SAGA
KOMA
KONG TSONGORS DØD
KONGENS MÆRKE
KVALITETSTID
KVINDEN I MIT LIV
LEJEMORDEREN
LIVETS TRÆ
LOUIS DRAX NIENDE LIV
LUDMILLAS GEBROKNE ENGELSK
LYKKESMEDE
LØVENS HONNING
MALSTRØM
MANDDOMSPRØVEN OG ANDRE NOVELLER
MAREKORS
MARTYR
MASKEBLOMSTFAMILIEN
MELLEMLANDINGER
MESTEREN
MILAREPA
MONSIEUR IBRAHIM OG KORANENS BLOMSTER
MORD PÅ LANDSHOLDET
MØRKT STOP
NATTENS KONGER
NEMESIS ARME
ONDSKABENS KOMPLOT
OPHOLD PÅ VEJEN
OSCAR OG DEN LYSERØDE DAME
OSCAR WILDES ELEVATOR
PARADIS PÅ JORD
PIGTOPIA
PILOTEN FRA LYNGHAVET
POINT BLANC
ROMERSK BLOD
REVOLVERTRICKET
SIMMER
SJÆLESPISERNE
SKAKNOVELLE
SKOVENS KRAFT
SKRÆNTEN
SMERTEHERREN
SNEMANDEN
SOM LANDET LIGGER
SORGENFRI
SPILLEREN
SULT OG SVIG
SØVNENS GIDSLER
TAMBURLAINE SKAL DØ
TERROR
THORSTEINS SAGA
TIGERBALSAM
TROFÆ
TUSMØRKE OVER CORDUBA
TWELVE
UDEN FOR CITAT
ULVENS BROR
VARMT HJERTE KOLDT BLOD
VERDENS VÆRSTE TOUR
VEULF
VI SES I PUSHER STREET
VINDSKIFT
ZAHIR

Lærepenge

For de lydbøger jeg har indtalt får jeg hvert år sidst i oktober nogle penge fra “Rådighedsbeløbet for Grammofonplader m.v.”. Biblioteksstyrelsen administrerer puljen og hvert år kan jeg indsende oplysninger om nye lydbøger som kan tælle med, hvis de ellers er købt af et bibliotek.

Det er ikke et stort beløb, men rigeligt til at det kan synes som en formue for en forfatter som mig. Så meget desto mere ærgerligt er det, at jeg enten har smølet med indberetningen eller at Styrelsen ikke har styret mine oplysninger godt nok.

I hvert fald er der tyve tønder land mellem det antal lydbøger som Styrelsen har oplysninger om og min egen liste. Derfor får jeg et mindre beløb i år end jeg kunne have fået. Surt, men det er jo mig selv som skal holde dem orienteret. Så gælder det om at være glad for det man har, og glæde sig til det, der er på vej. Og de berømte nææære ting. Søndagssol. Kaffen. Avisen. Et lille egern. Et overraskende morgenmøde på en perron.

Styrelsen tror at jeg har indtalt 65 lydbøger. I morgen bringer jeg min egen liste her på bloggen. Den er noget længere, skulle den hilse og sige. Lærepenge. Kors i ævle- og skråle og hoppehytten, hvor må jeg efterhånden være et fucking geni.  

It’s Showtime, folks!

Vel er jeg ingen Bob Fosse, endsige nogen Roy Sheider, og vist er jeg nok en smule bedre til jamber end til jazzballet, men det skulle nu være ganske vist at jeg optræder på slap line om aftenen torsdag 6. november i Københavnstrup.

Sammen med en håndfuld kolleger skal jeg underholde med mundtlig formidling af skriftlig dansk. Mit bidrag vil måske nok ikke vare ret meget mere end ca. 10-15 minutter, men hey…længere tid tog det mig vel egentlig heller ikke at skabe nyt liv, vel?

De nærmere detaljer om tid og sted kommer jeg tilbage til når programmet foreligger som sådan, men datoen ligger fast. Jeg kan dog sige så meget at entréen vil være gratis (hvis ellers jeg kender systemet ret) og at der er en bar. 

Jeg vil optræde med nogle af mine laaange sætninger, f.eks. dem om hende den lyshårede i bowlingcenteret. Fortæller-skjorten skal ses efter for skjolder og folder, for nu skal den sågu i aktion igen. Og det bliver aldeles økologisk, dvs. helt og aldeles uden brusetabletter, kontaktlinser, mundvigssmøg og Vivaldimusik.  

kong david som evigt nips

jeg ved ikke om det er fordi det sker på samme tid, men forleden læste jeg om en bog der handler om hvad der vil ske med jorden hvis mennesker forsvinder fra den ene dag til den anden, og det handler om at vandet stiger og halveringstiderne begynder at halvere sig mens bakterierne keder sig så meget at de overvejer om de skal give sig til at æde plastic, bare for at finde på et eller andet, og der var alle mulige andre oplysninger om hvordan huse og materialer og ting og sager ville arte sig i vinden og lyset efterhånden som årtusinderne afløser hinanden, men jeg blev temmelig overrasket da man langt nede på tidslinjen kunne læse at noget så almindeligt som bronze ikke havde tænkt sig at overgive sig uden kamp, og at alverdens statuer formet i det materiale stadig ville eksistere om ti milliarder år, tror jeg det var, og det er da tankevækkende når dagens helt store nyhed er at den store apostelfigur foran domkirken i hovedstaden er forsvundet fra sin midlertidige plads hos en sydhavnsstenhugger, for hvad har bronzetyven egentlig tænkt sig at stille op med den tre meter høje figur i de næste bare fem-ti millioner år, helt bortset fra at jeg eddermame godt gad se den kunstelsker som vil prøve at få moslet de to et halvt tons op ad køkkentrappen, for det er nødt til at være en con amore handling som kan dække over det faktum at skrotpræmien kun lige præcis dækker udgiften til at leje en tyv og en lastbil med hejseværk, så jeg kan kun ønske vedkommende tillykke med sin nye pyntegenstand, som må siges at være totalt konge

Mirakel, Opera og Musical

Tre teateroplevelser på tre dage.

Faderen og Datteren fylder ferien med ord, lys, farver, dufte, toner, tanker, kroppe og pauser.

I lørdags var der generalprøve på Mirakel af Kasper Hoff, baseret på Kim Fupz Aakesons filmmanuskript. En festlig forestilling på Skuespilhusets Store Scene om hvordan man kan bruge bøn og guddommelig magt, men også lade være og lade naturen klare fremdrift og hårvækst. Den vil enhver teatergænger kunne nyde, som kan huske dengang hormonerne trak kølapper i organismen – eller endnu bedre – hvis forvandlingsprocessen fra barn til voksen er igang lige nu. Pernille Schröder er et hit som det småneurotiske moderdyr. Og Asger Reher brillerer i rollen som Peter Frödin. Se filmen og forstå.

Søndag eftermiddag på Operaens intimscene, Takkelloftet. Datteren indlagt akut til behandling mod operafobi. Overlæge Engelbrecht, Doktor Paevatalu og Klinikchef Holten kæmpede i et par timer ind til benet assisteret af Narkosesygeplejerske Halling og Håndkirurg Greibe for at redde Datterens åndsliv, der nødigt skulle gå i stå før det var begyndt. Faderen ventede nervøst udenfor som hospitalsportør, forklædt som foyermedarbejder. Efter operationen hilste vi på Overlæge Engelbrecht som var spændt på at høre om patienten havde det bedre. Det påstod hun. Men jeg vidste at den forebyggende smertedækning endnu ikke var helt væk, så måske får hun et tilbagefald. Jeg folder hænderne.

Mandag aften. Musical. Skuespilhusets Lille Scene. Det lyder hyggeligt, men er noget af det mest skarptskårne familiepålæg jeg til dato har indtaget. Jo, de synger hele tiden. Glade popsange. Og de pyssenysser og begår overlagt nussipussi-vold mod familiens yngste, Dorthe. Det er en grusom, og grusomt god afgangsopgave dramatikeren Line Bønnelykke har fået sat op på Det Kongelige. Debutanten har fortjent enhver form for fremgang.

Jeg er så imponeret af Musical, at jeg vil udfordre dig. Gå ind og se den. Den kommer snart på turne landet rundt. Hvis du ikke synes stykket er velskrevet, forrygende godt spillet af bl.a. Signe Egholm Olsen og kompetent iscenesat af Rune David Grue – så lover jeg dig aldrig at spise cornflakes igen og sender en god lille bog eller lydbog som trøstepræmie.

Levende mennesker foran og sammen med levende mennesker. Tæppe. Arm i arm med Datteren hen til en varm bus lige hjem til cacao’en. Så erklærer jeg mig for værende i live, og siger tak dertil.