Monthly Archives: oktober 2008

Stensikkert Gylptotek

Faderen og Datteren går forbi en stor bygning i hovedstaden. Hun vil vide hvad det er for een.

Glyptoteket, oplyser han og forklarer om skulpturer, udstillingsvirksomhed og Vinterhave. Hun nikker.

Dagen efter passerer de den samme bygnings modsatte side, nu med facade, indgangsportal og sur vagtløve. Hun spørger igen hvad det mon er for en bygning – men opdager selv, før Faderen når at svare, at det er præcis det samme hus som dagen før.

De går dernæst på fortovet i Niels Brocks Gade, langs den såkaldte Drachmann-bygning, og ping-ponger muntert mundtligt om flere løver og forstenede mænd på græsplænen bag det lave jernstakit. På bygningens væg ud mod vejen ses indfældede sten-relieffer af pudsige små engle med vinger, harper, truthorn og æblekinder.

Faderen gør en yndefuld gestus op mod englebasserne, og tilspørger håbefuldt sit søde barn om hendes personlige vurdering af de fornemme kunstværker. Svaret falder prompte og skånselsløst:

Fuck, hvor er de klamm’…de er tykke alle sam’n!

Faderen sværger for sig selv at droppe en ellers allerede planlagt biograftur til Fisketorvet, og i stedet tvinge sit lavkulturelle afkom af en smagløs døgenigt ind på Glyptoteket, hvor hun på meget nært hold værsgo har at betragte, kommentere og diskutere hver eneste af de udstillede mandlige Adonis-figurers diminutive dillergøjer.

Skål!

Efter elleve timers arbejde i Skuespilhuset hvor jeg siden kl. 09.30 har serviceret en østjysk vinforsyningsvirksomhed kan jeg konstatere at vinmennesker er festlige folk.

Sælgere fra klodens prægtigste vinlande skulle præsentere deres bedste produkter for ca. 400 restauratører, vinhandlere og vinelskere. Min opgave var at stå til rådighed for arrangørerne af denne lille mini-vinmesse.

På en måde var det en mareridtsvagt. Ikke fordi Skuespilhusets kapacitet var strakt til det yderste med vingæsterne, som skulle have plads ved siden af publikum til dagens fem teaterforestillinger samt kunderne i caféen og restaurant Ofelia. Det var såmænd all in a days work. Nej, mareridtet bestod i følgende grufulde tableau:

Time efter time måtte jeg passivt se til at folk smagte på den ene forrygende vin efter den anden – blot for at spytte den ud i en uendelig masse spyttespande. Vi taler her om titusindvis af hektoliter årgangsvin, der forsvandt i kloakken efter at være blevet snurret og beskut og bedømt og slubresmagt. 

Og selvom jeg var mere end velkommen til at smage (og sikkert også synke) så forhindredes dette smukke tilbud af min faste regel om aldrig at drikke i arbejdstiden. Suk. Anyway…(Hemingway).

De mange vinproducenter skænkede og skænkede og skænkede smagsprøver for de mange besøgende, og jeg ilede rundt for at udskifte og opfylde vandkarafler, hente brød, sætte borde op, skaffe borde, rydde af, rydde op, indhegne, aftegne, henvise, afvise, opvise, pege, oplyse, informere, gyde olie på vande, ordne, hente, gøre, forklare, smile, vente, vandre, vogte…plus det løse.

Kl. 22.00 kunne de trætte vinproducenter sætte sig ned og slappe af efter en laang arbejdsdag. Men hvad tror du disse ønologiske fagfolk allerhelst vil have at drikke når de slapper af??

En meget, meget stor og meget, meget kold fadbamse!

Jeg nød hvert et minut i selskab med disse livsnydere, og jeg siger SKÅL i den vidunderlige portvin jeg efter fyraften har nydt som afslutning på en dag i druens verden. Noget tyder på, at arrangørerne kunne bruge min måde at være behjælpelig på. I hvert fald fik jeg på stedet løfte om et fast job, hvis vinbranchen var noget for mig.

Skål på det – i Ramos Pinto Vintage 2003 Port.

Et minuts stilhed = 182 minutters lyd

Jeg har været så heldig at få lov til at indtale en lille perle af en kærlighedsroman, som endnu ikke er udkommet på dansk. I Tyskland er Et minuts stilhed af Siegfried Lenz allerede en stor succes, både hos anmeldere og købende læsere. 

Schweigeminute blev ved udgivelsen i Tyskland i foråret 2008 solgt i mere end 250.000 eksemplarer de første tre måneder. I Danmark udkommer oversættelsen af den korte roman lørdag 1. november.

Søndag aften fik jeg en tilbagemelding fra den danske forlægger som udgiver lydbogen. Aksel er godt tilfreds med min indtaling, siger han. Sikke en lettelse. Det er inspirerende, at lydbogen får lov at udkomme samme dag som den trykte bog. Så er min indsats mere vigtig end hvis lydbogen udkommer senere, som det ofte er tilfældet.

Historien er meget smuk og smertefuld. Den unge gymnasielev, Christian, forelsker sig i klassens smukke og sexede engelsklærerinde, Stella. Hun giver efter, og de har et kort og hedt forhold indtil katastrofen indtræffer. Teksten er perfekt til min hestehviskerstil.

Jeg har brugt ekstra lang tid på indtalingen, for at være sikker på at aflevere et resultat jeg er tilfreds med. Andet kan jeg ikke få mig selv til, netop når lydbogen og bogen udkommer samme dag – og især da ikke hvis succesen i Tyskland skulle kunne gentage sig her i landet.

Gisp, hvor er det dejligt spændende.

Hør evt. en lille lyd-snas her

bussemand

men hætten altså
rød mand pisser døren
hjemsøgt hjemløs
rød mand pisser døren
bydelens farligste i
rød mand pisser døren 
grønne nuancer af
rød mand pisser døren
tildækkede øjne
rød mand pisser døren
malpasform nu på
rød mand pisser døren
vej svaj i busken
rød mand pisser døren
halvt ansigt som på
rød mand pisser døren
men hætten altså