ikke mine ord igen

bag øret gemt i baghoved under lampelys
krasbørstig på det aftensløve slentrestrøg
ud af en facadedør ung sangskrivers klage
der er heller ikke en eneste tilhører derinde 
jeg får for mig han er bedst på den måde
mærker straks hvor meget jeg er som ham
skutter mig med vamsen godt op i nakken
mumler serenader med hænderne i lommen
vender rundt sikker på at tavs er lykkeligst

Advertisement