Næ, næ, næ, næ, næ, det må I ikke…

Politiken er og bliver min yndlingsavis, lige meget hvad. Jeg er pavestolt over engang at have skrevet og solgt en artikel til Bagsiden, om en luksus-tomatsovs produceret og solgt af Tim Hauser, stifteren af jazz-vokalgruppen Manhattan Transfer, der giver koncert i Tivolis koncertsal på tirsdag.

Engang fik jeg et satirisk debatindlæg optaget, om en uheldig og uhellig sammenblanding af Bilka og Gud. Det var med portrætbillede i farver og endda sat op på 2. sektions forside, så det var en af de gode dage.

Jeg har ikke rigtig råd til at holde avisen hele ugen, så i stedet bruger jeg de gode rabat-tilbud. I et halvt års tid har jeg fået den lørdag og søndag, og abonnementet udløber snart. Sælgerne har selvfølgelig ringet nogle gange, for at få mig til at forlænge perioden, men jeg gider ikke snakke med dem. Jeg har selv haft det job. Det holdt jeg til en enkelt dag.

I stedet har de sendt mig et brev, hvor de skriver at abonnementet udløber 5. december, og hvis jeg ikke selv ringer til dem forinden, så lader de abonnementet fortsætte. Det er jeg ret sikker på at de ikke må, så det skal da komme an på en prøve.

Jeg mener, at det er ulovligt at bruge den slags passive tilsagnsmetoder. Hvis jeg ikke selv udtrykkeligt og aktivt forlænger aftalen, så er der ingen aftale mere. 

Hvis de så alligevel bliver ved at levere, er det på den ene side meget venligt af dem. En tidlig julegave. Men det er deres eget valg, og de har ikke ret til betaling for det. Og jeg behøver ikke gøre dem opmærksom på “fejlen”, for det er jo med vilje de gør det. De ved det godt. Det har jeg på skrift. Fint med mig, for jeg er jo vild med dem. 

Vi må se ad.    

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s