Da jeg var dreng, var anforskaffelsen af noget så high tech som en støvsuger en once-in-a-lifetime beslutning. Valget stod mellem Nilfisk og Electrolux, mener jeg at huske, og det blev oftest den afrikanske dyremodel som trak det længste kamel-strå.
Når fisken var indfanget, så blev den i familiens eje i generationer. Kun poserne blev udskiftet, eller til nød en slange – hvis den var blevet mør af årtiers brug. Nu ser jeg så, at juletilbuddet i Bilka, tror jeg det var, er en hel støvsuger med slange og mundstykke og 1200 Watts blowjob-effekt – og jeg ved snart ikke hvad…for 170 kr.
Jeg fatter det ikke. Hvordan kan det være så billigt? Togbilletten frem og tilbage koster næsten lisså meget? Alle enkeltdelene på støvsugeren koster det ti-dobbelte, hvis man spørger efter dem separat. Det er lige før at jeg vil købe den, for at have den “på lager” til den dag, hvor min go’e gamle, gule og svært astmatiske støvsluger opgi’r ævred.
Men jeg ka’ ikke nænne det. Respekt for alderdommen…tak. God Jul 🙂