Cecilie er en både klog og køn ung kvinde. Hun ved hvad hun vil og hun kan mærke hvad hun vil have, og ikke have. Hun kender også til mange andre kvinders ønsker, forudsætninger og behov, idet hun er jordemoder, sexolog og parterapeut.
I en klumme i gratisavisen 24 Timer (se nedenfor) kommer hun med facitlisten til mandekønnet. Hvis vi bare gør sådan og sådan, så er kvinderne mere end tilfredse. Jeg går ud fra, at hun er med på at mændene også har specifikke krav og ønsker til idealkvinden – og man kan jo kun bede en stille bøn om at der er overensstemmelse mellem de to lister, bare på nogle af punkterne.
Jeg kan nemlig godt blive lidt bekymret, når jeg læser Cecilies drømmeliste. Som jeg læser hendes beskrivelse, skal vi mænd ikke bekymre os om hvorvidt kvinden vil have os eller ej. Vi skal bare tage dem. Ikke så meget pjat. Det er de helt vilde med. Vi skal være modige. Meget, meget modige. Om de så siger nej i syv år, skal vi bare mase videre. Vi må for guds skyld ikke spørge dem, om de vil noget. Det er alt for umodigt.
Og vi skal også vide hvad de ønsker sig, før de selv er klar over det. De skal nusses, pusses og begaves – og det skal vel at mærke være lige præcis når de har lyst til det. Mændenes skal intuitivt mærke hvornår det rigtige tidspunkt foreligger. Ikke spørge. Aldrig, aldrig, aldrig!
Bare mase på, og hvis hun siger at det vistnok ikke var det rigtige tidspunkt alligevel, så skal vi blæse på det, og være endnu mere modige. Det er sikkert bare en test af vores maskulinitet. Vi skal nemlig styre. Fortælle dem, når de går over stregen. For det gør de, indrømmer Cecilie.
Kvinderne tjekker hele tiden om mænd er mænd, eller drenge. Og hvis mændene ikke konsekvent giver meget mandige svar, uden at spørge om noget som helst, så vil kvinderne ikke overgive sig til os. Slippe deres aldeles veludviklede kontroltårn, hengive sig til nydelsen og bevæge sig mod stjernerne.
Jeg synes det lægger op til en tankevækkende ændring af gældende lovpraksis i sager, hvor ord står mod ord i striden om hvor meget en kvinde var med på at få en rusketur, uden at blive spurgt. Måske skal en voldtægtsmand ønske sig en ung smuk kvindelig dommer til at pådømme sagen?
Jeg tror, at der er et stort problem med den drømmeverden, som Cecilie udpensler. Den mandetype, som hun beskriver, kan man ikke have et forhold til. Jo, man kan godt selv tro, at man har et forhold til ham. Kvinder vil befinde sig i kronisk alarmberedskab, frygte det værste og håbe det bedste, bare fordi de ønsker sig sådan en hulemand, der gør præcis hvad der passer ham, med dem han vælger, når han vil – uden lange forklaringer. Vi skal bare give dem en Halv Nelson, mens vi nynner ‘Din mund siger nej-nej/dine øjne siger ja’. Bend over and spread’em, babe!
Et forhold er tilsyneladende mere en kamp og en krig, end det er et møde mellem to mennesker. Kamphormoner og kønshormorner i dance macabre med stresshormoner. Desperate housewives. Sex and the city. Mr. Big. Nynne. Cremer. Latte. Hårfjerner. Dårlige hårdage. Opskrifter. Indretning. Karriereplanlægning. Fokusgrupper. Fitness. Multiorgasmer. Pæne børn. Mere Latte.
Cecilies klumme er noget af det mest sørgelige, jeg længe har læst. Gid kvinderne dog kunne slappe lidt af, engang i mellem. Jeg synes det er en skam, at den udvikling, som jeg ellers bifalder, har ført til at kvinder a lá Lolk er blevet så snothamrende forvirrede oven i krydderen, at de allermest ønsker sig en mand, der smadrer grænserne, skider på aftalerne og skal lade som om han kan læse tanker. Forestillingen om den mand vil det sikkert være dejligt at onanere til, men at leve med ham IRL? Gyyyys….
Jeg kan ikke sige ‘get a life’ – for der er intet mere levende end en moderne kvinde. De overkommer det mest utrolige på den halve tid. Måske skulle jeg prøve at være rigtig barsk mand – og sige ‘get a brain’.
———————————————————————————-
Da 24 Timers eget link til gratis at læse gårsdagens avis ikke virker, tillader jeg mig, meget modigt og helt uden at spørge om lov først, at gengive hele Cecilie Lolk Tommerups klumme her:
“I have a dream
– af Cecilie Lolk Tommerup
I den bedste af alle verdener er det sådan, at kvinder ønsker sig mænd, der er modige.
Vi kvinder er vilde med modige mænd. Mænd der tør få et nej og stadig gi’r den gas. Mænd der kan rumme os, selv når vi er dybt urimelige, når vores humør svinger i løbet af et nanosekund, og når vi midt i det hele pludselig bare har brug for et knus.
I den bedste af alle verdener er det sådan, at vi kvinder gerne vil elske og føle os elsket.
Vi elsker den nysgerrige mand. Ham der er nysgerrig på sine omgivelser, på vores krop og på vores tanker.
Kvinder kan li’ mænd, der har vilje, og som er målrettede uden frygt for umiddelbare forhindringer.
Mænd der tænker med hjertet, er kærlige og samtidig i stand til at drage omsorg for andre end dem selv. Vi kan li’ ham, der er humoristisk, social og udadvendt, og som stadig viser os stolt frem og åbenlyst flirter med os på syvende år. Vi elsker manden, som er opmærksom.
Ham der gætter vores behov, før vi selv kender dem. Ham der altid er et skridt foran.
I den bedste af alle verdener er det sådan, at kvinder ønsker sig mænd, der tør tage styringen.
Kvinder kan godt li’ mænd, der ikke går på kompromis med dem selv og deres ønsker. Mænd der ved, hvad de vil, og hvad de ikke gider spilde deres tid på. Mænd der tør sige fra, og som tør fortælle os, når vi går over stregen. For det gør vi.
For ubevidst tjekker vi ham igen og igen: Er han mand eller dreng? Og først når vi er sikre, overgiver vi os til ham.
Mænd ved godt, at vi gerne vil hygge, snakke og overraskes. At vi gerne vil nusses, masseres og have gaver. Men vi gider ikke ham, der spørger: ‘ Har du lyst til at bolle?’ For vi vil tages. Først dér kan vi slippe vores aldeles veludviklede kontroltårn, hengive os til nydelsen og bevæge os mod stjernerne.
I den bedste af alle verdener viser manden sit mod ved at tage styringen – selv når han er passiv!.”