Lyden af noget som lyder af noget

Før jul, og en bid ind i det nye år, har jeg været fortvivlet over ikke at kunne bruge min stemme til at arbejde med. Et halsonde, der kom og forsvandt igen, var den udløsende årsag. 

Det var dybt frustrerende, fordi der i juleferien var mange, mange dage hvor jeg kunne have udnyttet stilheden i bygningen hvor lydstudiet ligger. Jeg elsker, elsker, elsker at indlæse i et miljø hvor der er helt stille, og hvor jeg ved, at ingen og intet udefra kommende vil forstyrre mig.

Men selv efter at jeg følte mig rask, ville stemmen ikke blive sig selv igen. Jeg kunne indlæse i måske ti minutter – og så lød jeg ellers som en selvdød gnu. Gys, hvor har jeg været frustreret over det. Jamen, altså..!

Nu er stemmen så endelig, endelig tilbage i sin gode gamle hestehviskerform. Herligt. Nu kan jeg igen slappe så meget af at jeg laver vidunderlige fortalelser.

For lidt siden skulle jeg sige “hemmelige gemmesteder”…men fik det byttet rundt, så jeg sagde “gemmelige hæmmesteder”. Ta’ den, Onkel Siggi! Nogle gange er en cigar kun en cigar, men i dette tilfælde?

Hmm…

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s