What’s up, doc?

Jeg har det jo med at harcelere over diverse statistiske tal-angivelser, som ikke sættes i forhold til noget. Men forleden tabte jeg godt nok underkæben ned i sagosuppen, da der kom en nyhed om hvor meget danskerne går til deres praktiserende læge.

En ufaglært besøger i gennemsnit sin læge 11,3 gange. Tallet for en person med lang uddannelse er 6,4. Jeg tilhører den første gruppe, og det kunne såmænd godt passe at jeg når at besøge min læge det antal gange, inden jeg lukker øjnene for sidste gang.

Men så gik det op for mig, at gennemsnittet var for hvert år. Jeg troede naivt det var for et helt liv. Det fik mig godt nok til at tænke over en hel del ting. Så skulle den almindelige hr. Hansen altså møde op hos lægen i ca. 75 år gange 11,3 besøg = 847 gange! Jeg tror at min læge, Christian, ville glo en omgang hvis han skulle have besøg af mig små tusind gange.

Og hvis vi siger at gennemsnitsdanskeren går til lægen 9 gange om året, så skulle dørklokken til lægernes venteværelse sige kling-klang 45 millioner gange om året? 

Gys… 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s