Våd klud foran hundeøjne

I mit næste liv vil jeg være fuphare på en hundevæddeløbsbane.

Aften efter aften vil jeg komme strygende fastgjort til en velsmurt elektrisk drevet inderbane, vel vidende at om lidt udløser en krog på min yderside åbningsmekanismen til et kobbel indespærrede slimline super toptunede greyhounds, der efter choklyden af den opsmækkede lem sætter afsted i et hysterisk rush ved det blotte syn af en flygtende lækkerbisken lige foran dem.

Efter adskillige lungesmadrende omgange får bæsterne endelig lov til at kaste sig over mig, men da er de så udasede at de falder over deres egne tunger som hænger dem ud af halsen. Jeg ligger bare helt stille med et skindødt udtryk i stoføjnene, og efter få sekunder har dyrene glemt alt om hvorfor de spænede efter mig som skidt ud af en kanin, og halsede afsted som om deres latterlige hundeliv afhang af hvem af dem, der kom først.

Når harehjertelivet er forbi eleverer jeg forhåbentlig til et langt højere bevidsthedsniveau, måske som vandrende pind eller farende svend. Først da tør jeg tro på at hele øvelsen kan ende med at jeg opnår den højeste gunst. At slippe for at blive født og i stedet eksistere som ren ånd – med kronisk pebermynteånde – og fri adgang til samtlige sportskanaler og kvindehjerter.

Tiden vil fortælle sandheden. Jeg finder bare på historier.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s