Billede og Lyd

der er to ting i det her, så nu må du love mig at følge godt med, for det kan godt gå hen og blive en lille smule teknisk, men jeg kender dig godt nok til at turde buse ud med det som det er, eller rettere sagt, så ved jeg jo ikke et klap, men lad nu bare det ligge, for sagen er vigtig, og hvis jeg nu simpelthen bare begynder med det første, så er der trods alt en lille smule orden i rækkefølgen, hvis ellers du stoler på mig, og det må være helt op til dig, for i den sammenhæng har du værsgo at blive på din egen side af ottomanen, og ikke projektere en masse af dit eget over i mit, eller hvad det nu er det hedder, når det virkelig skal kante sig, men jeg kom altså gående en aften i støvregn hen imod hovedbanen, eller banegården, om du vil, og pludselig gik det op for mig at de to kvinder og tre mænd, som hver for sig og sammen gik måske tyve meter foran mig, slet ikke så hele sceneriet som jeg gjorde, hvilket måske er logisk nok, netop fordi deres øjne sidder i andre hoveder end mit, men hele humlekernen i den hundebegravelse handlede om, at jeg i et altindsugende sekund forstod at alle mennesker altid ser alting på hver deres måde, som derfor nødvendigvis må være anderledes end samtlige andre levende væseners, udelukkende på grund af det fysiske faktum at de naturligvis kun kan være alene om deres helt egen særegne synsvinkel, men jeg måbede alligevel da billedet stod fuldstændig skarpt foran mig, trods den nedsatte sigtbarhed på grund af de bittesmå vanddråber i luften, og inden det hele nu bliver alt for langhåret, vil jeg skynde mig at komme med den anden ting, som handler om en lydoplevelse jeg havde i mit køkken forleden efter at have rørt rundt i min kaffekop med en lille hvid rørepind af plastic, og fordi jeg kedede mig lidt på grund af at der var trekvart uge til jeg skulle foretage mig noget fornuftigt, så sad jeg og bøjede skeens ene ende, nemlig den med selve rørehovedet, frem og tilbage lige ud for mit venstre øre, og på en eller anden vildt overraskende måde fik det skeen til at komme med en helt overnaturlig lyd, idet materialet nok ikke lige havde forestillet sig at det sådan skulle mases først den ene vej og så den anden, på samme måde som sne klager og jamrer sig, når man jager spidsen af en skistav ned ved siden af langrendssporet og presser den hårdt fremad, idet man sætter af, men sådan gik det, og på den vridsomme måde forvandlede den lille masseproducerede kaffedims sig til et unikt musikinstrument, men det må du altså virkelig love mig ikke at sige videre, selv om jeg godt ved at ingen ville tro dig alligevel, især ikke alle tedrikkerne

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s