Bare en stemme?

Nu har jeg 10-20 gange set den samme tv-spot på DR, og for hver gang bliver jeg mere og mere olm i sulet. Vist er det glimrende, at man gratis (husk lige licensen) kan downloade Kaaberbøl & Friis’ krimi ‘Drengen i Kufferten’ fra Kulturguidens hjemmeside.

I tv-spotten hører man små uddrag fra lydbogen, der er indlæst af…af….nå nej, det får man ikke at vide – og det er det, jeg er vred over. Heller ikke på Kulturguidens hjemmeside gider de oplyse hvem min kollega er. Det lyder som Stig Hoffmeyer, men jeg er ikke sikker. Man kan i hvert fald høre at det er indlæst dygtigt og professionelt.

Endnu opfattes os indlæsere ikke rigtigt som kunstnere, men måske mere som kunsthåndværkere. Jeg diskuterer løbende med ‘Smagsdommerne’s redaktion, om indlæsning af en roman er så selvstændig en kunstnerisk præstation, at den kan bedømmes som sådan. Det mener de ikke rigtigt.

Og jeg forstår det simpelthen ikke. Hvis to forskellige dirigenter dirigerer det samme orkester i en kendt symfoni, så anmeldes og vurderes det som selvstændige bud på en fortolkning. Hvis to solodansere danser de samme trin i det samme store parti i en kendt ballet…ja, så bliver det opfattet som to forskellige udtryk, der kan vurderes og bedømmes.

Men min fortolkning af en i forvejen kendt tekst, er tilsyneladende kun en slags speakerindtaling, på samme måde som forsinkelsesdamen på Hovedbanegården. Og min kollega fra Kaaberbøl/Friis-bogen bliver ikke engang nævnt ved navn, trods den enorme markedsføring via mange, mange tv-spots på DR!

Måske skal markedet bare udvides lidt mere, så kommer interessen for de enkelte indlæsere helt af sig selv. Vi må se ad… 

 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s