Lille mand – stor udvikling – høj pris

Personlig udvikling kan være meget givende. Samfundsudvikling, og måske især byudvikling, kan være en gave til en stor befolkningsgruppe, samtidigt som den ødelægger tilværelsen for enkeltpersoner og familier.

Jeg husker stadig min forargelse, da jeg for år tilbage hørte om måden man med lumpen list og afsikret lovgivning, fik fjernet en række villaer på Amager, som stod i vejen for Øresundsbroen. Beboerne blev ofret på fællesskabets alter på den mest hjerte- og hensynsløse facon.

Man skulle tro, at man som medlem af et demokrati, har gode muligheder for at øve indflydelse på selv store beslutninger, måske hjulpet godt på vej af pressen, der skal afspejle de holdninger som råder netop nu.

Da man skulle beslutte linjeføringen af den københavnske Metro, kom en masse beboere i Tårnby på Øst-Amager i klemme, fordi sporerne ville skære deres bydel midt over. Deres indsigelser blev tålt, men fik ikke den store indvirken på projektet, der tordnede uanfægtet videre – af hensyn til storbyens udvikling.

Amager Metro Gruppens talsmand, Martin Einfeldt, har skrevet en bog om processen. Jeg kender ham privat, og synes han er en hædersmand, så man kan ikke regne med at jeg bedømmer sagen objektivt. Men den er alligevel principiel – og interessant for den, der spekulerer i tanker om hvad magt er, og demokrati, og redelighed, og byliv, og transport og og og…

Jeg har ikke læst bogen endnu, men Einfeldt har åbnet en Facebook-side, hvor teksten lægges ud lidt efter lidt. Han kalder det et demokratiprojekt, hvor andre borgere i klemme kan drage nytte af amagerkanernes dyrekøbte erfaringer.

‘En planlagt katastrofe’ kalder han det. Læs med, og dan din egen mening om han har ret.  

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s