It’s a goal!

Jeg er aldrig rigtig røget på det der spilleri på diverse konsoller, kasser, maskiner og boxe. Lige siden jeg som dreng på Dyrehavsbakken blev en pinball wizzard på diverse flippermaskiner har jeg ikke haft længslen efter at stirre på en skærm, mens mine fingre hastigt og lystigt smutter rundt på en lille sort vibrerende dimmer med joystick og spændende knapper. Så hellere stirre dybt ind i en smuk kvindes øjne, mens mine fingre…ja, du forstår sikkert.

Men jeg har jo med et halvt øre fulgt med, når den ene begejstrede nørd efter den anden har givet alle mulige fodbold- og krigsspil seks stjerner, lagt oven i en endeløs strøm af lovprisning. Senere kom syng-med-spillene og guitarspillene, og nu er Wii-spillene dukket frem – hvilket får hele familier til at ligne folk med flere kilo kløpulver hældt ned ad nakken, når de spiller bowling eller tennis uden kugler og ketchere.

På min ferie i Ribe Byferie, så jeg ud af øjenkrogen to andre gæster spille en dybt mystisk fodboldkamp, på aktivitetslokalets dertil opstillede spillemaskine. Det var et fodboldspil, og i en forrygende kamp kommenteret af den engelske BBC-veteranspeaker John Motson, mødtes Argentina og…Brøndby. Det pirrede min nysgerrighed. Kunne man eventuelt lave en pokalfinale mellem Brasilien og Svendborg?

Min datter tilbød sig som modstander, og vi skyndte os at skabe en kamp mellem Brøndby og FCK. Min datters yndlingshold vandt 1-0, fordi jeg kunne ikke få mine åndssvage spillere til at løbe derhen, hvor jeg ville. Jeg aner jo ikke hvad man skal trykke på! Så prøvede vi igen. Samme resultat. Enten skød mine spillere bolden ud af stadion, eller også fældede de dommeren bagfra. Fnys. Det var også snyd, at stort set ingen af de navngivne spillere på banen spiller for klubberne mere. Wieghorst for BIF og Zaza for FCK…så skal det jo gå galt, ikke sandt?  

Så forsøgte vi os med lokaldramaet Tottenham-Arsenal. Det kedelige hold vandt 1-0, og det er jo en gammel nyhed. Heller ikke i Lissabon-opgøret mellem Belenenses og Benfica, fik jeg andet end to indkast og en ørkenvandring ud af det.

Næh, du…bordtennis! Det ved man da hvad er. Celluloid møder gummi. Ping møder pong. Svedige hænder. Kantbolde. Netrullere. Kontrasmash.

Old school. Old boy. Oh boy 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s