And the Oscar goes to….

Jeg vil ikke påstå, at jeg skulle have været inviteret med til søndagens Oscar-gala. Men Dorte W. Høegs kortfilm ‘Grisen’, som er årets danske håb om en guldstatuette, har jeg en lillebitte forbindelse til.

Filmen er baseret på en fin novelle af den norske forfatter Lars Saabye Christensen, og handler om hvor ødelæggende kulturelle og religiøse dogmer kan være for mødet mellem mennesker. Jeg skal helt bestemt se filmen, når den bliver sendt på mandag aften på DR 2, kl. 20.30. Da ved vi, om filmen har vundet i kategorien ‘Bedste Korte Fiktionsfilm’.

Det glæder mig, at Dorte er nået så langt. Jeg kan huske hende fra mit første journalistjob på Kanal 2 Morgenflimmer sidst i firserne, hvor hun var redigeringstekniker. Aldrig glemmer jeg en meget tidlig morgen ved halv seks-tiden, hvor vi sad i et lillebitte rum og klippede et eller andet inferiørt indslag sammen om noget mode-noget, som jeg ved lisså meget om som visse nøglemedarbejdere i Danske Bank ved om rettidig omhu. Undervejs i indslaget vandrer nogle lidet påklædte kvinder frem og tilbage på catwalken, og så fræsede Dortes herlige skipper skræk-stemme til mig: “Hva’ så, Botto…får du stiv pik, når du ser dem dér?”

Om jeg fik det eller ej, fortaber sig i de historiske tåger, men jeg har endnu en lille connection til ‘Grisen’. Jeg har nemlig indlæst den på lydbog, og var fuldstændig vild med den. Den er blandt det bedste jeg har fået lov at lave. Som sagt indgår historien i en novellesamling, og hvis vi skal tage titlen som et tegn, så har Dorte gode muligheder. Bogen hedder nemlig ‘Oscar Wildes elevator’.

Pøj pøj, Dorte….og husk nu: håret tilbage, ikk’?

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s