Ja, for helvede..!

Jeg sidder på yderpladsen i IC3-toget, som behageligt vugger hen over de fagre sletter. Min bærbare står slået op og tændt på bordet. Det tomme vinduessæde til venstre for mig gi’r god plads til mit mulenet og ledningen op til strømstikket i loftet.

Der sidder heller ingen lige over for mig. Diagonalt for mig, på det modsatte vinduessæde, sidder en ung mandlig student med opslået Mac. Han og jeg nyder at kunne sidde og surfe med albuerum og plads til tanker.

I Slagelse kommer et antal passagerer på. To kvinder kommer fra døren bag mig bagfra og hen til mig og studenten. Jeg gør alt for at se sur og utilnærmelig ud, så de vælge andre alternativer, men de vil sidde på de to tomme sæder. Den ene sætter sig overfor mig. Hun er en fin lille ung kineser. Måske også student. Smart tøj. I mit højre øre hører jeg nu hendes veninde spørge med en meget spinkel og forsigtig stemme, om hun eventuelt må komme ind til vinduessædet. Hun taler engelsk.

Jeg ved, at jeg er nødt til at lade hende komme ind, så jeg resignerer og begynder at pakke sammen. Langsomt, meget langsomt. I forvejen har jeg et reserveret sæde ved det modsatte vindue, men derovre er de tre andre pladser optaget, så jeg har været glad for den gode mulighed på den anden side af gangen.

Det går åbenbart for langsomt for den unge dame, og jeg har heller ikke hverken svaret hende eller set hende i øjnene. Hun bøjer sig derfor lidt ind over bordet, så hendes ansigt er næsten lige udenfor mit. Igen spørger hun undskyldende, om hun eventuelt må komme forbi mig og ind på vinduespladsen.

Jeg eksploderer: “JA, for helvede…hvis jeg lige måtte få to minutter til at pakke sammen, moster!”

Allerede ved mit tredje ord, har hun med rædsel i øjnene kastet sig baglæns og væk fra denne vredladne og gnavne mand, der svarer på dansk når hun spørger på engelsk. Jeg pakker alligevel sammen, og går over til min vinduesplads. Den anden kineser ser på mig, men blander sig ellers ikke i situationen.

På resten af turen til København H sidder Mac-studenten og den anden kineser og taler engelsk sammen om forskellige studieting. Måske kendte de to kineserpiger ham i forvejen. Den forskrækkede kineser kommer aldrig tilbage. Jeg sidder og forsvarer mig selv over for mig selv med, at jeg jo sagde ja!

Men der er ingen undskyldning for min opførsel.

Sådan er jeg altså også.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s