Blindskrift

Jeg har før haft fat i sexologen Cecilie Lolk Tommerup, som klummer sig i gratisavisen 24 Timer. Fredag skrev hun om kvinders problemer med at slippe kontrollen, selv i situationer hvor de har bedt deres partner om at binde dem og give dem bind for øjnene.

Indholdet er jeg ganske og udelukkende enig i, men altså…Cecilie, Cecilie, Cecilie. Du bruger det engelske udtryk blindfolded – og det er helt fint med mig. Men du staver det med dansk endelse: blindfoldet.

Havde det været med vilje, kunne det være helt lyrisk. Men det er bare sprogsjask. Lallegøjeri. Mundforstuvning. Dillerdaller. Gimsedimsning.

Ord kan være kinky, f.eks. bindeord. Sprog sexet. Hvis man vil. Og kan.  

PS. Og tak til strafminister Brian Arthur Mikkelsen, der ved gud i den nålestribede himmel sagde ‘psykiatrikere’ i radioavisen. Er der ikke nogen, der kan udskifte hans beautybox med en ordbog?

PS II. Og tak til kuglegeniet Blachmann, der ved gud i den synkoperede himmel, sagde ‘modernede sanggrupper’ i X-Factor fredag aften. 

PS III. Og tak til reporter Morten Hausborg i Sport på 3’eren, der ved gud i den læderfedtede himmel, sagde at Randers i perioder havde spillet ‘kvalitivt’ i sin optakt til lørdagens Superliga-kamp.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s