Betagelse

Da jeg var midt i tyverne boede jeg et års tid i en lille lånt lejlighed på Vesterbro. Jeg havde ikke noget arbejde, var ikke i gang med nogen uddannelse – og levede af bistandshjælp, som det hed dengang.

Hver dag sov jeg længe. Det kunne jeg dengang. Om morgenen lå jeg og småmumlede til mig selv, at jeg ville ud af sengen før middagsradioavisen begyndte. Når jeg så endelig var stået op, greb jeg min krøllede mulepose og vadede over til Irma i Kødbyen, for at købe iskold mælk til mine havregryn.

Jeg blev ret hurtigt vildt forelsket i en af kassedamerne. En ung, smuk kvinde med mørkt hår og blå øjne. Det blev hurtigt så slemt, at jeg havde blandede følelser når jeg nærmede mig. Hvis hun var på arbejde, blev jeg både glad og varm i hele kroppen, men det var også ubehageligt fordi jeg ikke vidste om hun kunne lide mig, og jeg turde slet ikke undersøge det. Jeg regnede med, at hun havde helt andre kvalitetskrav. Det var dengang jeg havde hår på hovedet, vejede 72,5 kilo, og sikkert så ganske almindelig og tilforladelig ud.

Det blev aldrig til noget mellem hende og mig. Men jeg fik købt en helvedes masse mælk og en satans masse havregryn. Hun er ikke den eneste, som jeg har været ulykkeligt forelsket i på distancen. Faktisk var der en i Netto, ikke så langt væk fra hvor jeg bor nu, for kun et par år siden.

Og der var hende kontormusen.
Og hende med råkosten.
Og den lyshårede.
Og et par andre.
Og den slags.
Og flere.
Og…

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s