Rasmussen

I de sidste seksten år har statsministeren heddet Rasmussen. I dag får landet endnu en af slagsen. Når man har den post kan det måske være svært at bevare kontakten med det almindelige liv. Det kan nok ikke være ret meget anderledes.

I onsdags besøgte jeg en helt anden Rasmussen. Han har ikke været, og bliver heller ikke statsminister, men i min optik kunne han for så vidt godt have været det. Livet har bare formet sig sådan, at han aldrig har haft en fair chance.

Den Rasmussen, jeg besøgte i onsdags, har mindst lisså mange positive karakteregenskaber som de navnebrødre man kan læse om i historiebøgerne. Han har stil, pli, dannelse og integritet. Han har holdninger, og er også hurtigt med på en lystig bragesnak. God kok. Musiker. Sanger. Tegnetalent.

Hver gang jeg oplever at en eller anden mand når et højt mål, og ikke på nogen måde skjuler sin stolthed og glæde over det, så tænker jeg på min ven Rasmussen. Hvordan han kunne have været den mand. Hvordan livet kan være så mærkeligt. Ulogisk, Brutalt, Ufølsomt.

I onsdags serverede denne Rasmussen en skøn middag for mig. Jeg tror det var middag nr. 186, siden vi mødtes på HF i 1975. At han kan være så god en vært for mig i 2009, efter at have kæmpet i alle de år mod den ene plage og lidelse efter den anden, er en lisså imponerende præstation som at blive statsminister. Mindst. 

Min kompliment, Rasmussen.     

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s