spyt i mundvigen

bøf er det samme som ost, sagde hun, men rettede det ugen efter til at bøf er det samme som sovs, og på den måde kom dagen rigtig godt i gang, bortset fra at jeg fik krampe i læggen temmelig tidligt, jeg var vel omkring fyrre og lå helt stille, altså første gang, hvorimod jeg denne gang var ved at vende mig og fik storetåen viklet ind i et af bændlerne på dynebetrækket, og så skal det jo gå galt, selvom det måske ikke har ret meget med angrebsåbninger i håndbold at gøre, endsige med den film som fik en mand til at skrive på en rådden tomatside, at han lige efter at være kommet ud fra biografen havde følt sig som en fuld bodybuilder, der brugte sin hjerne som bowlingkugle, for slet ikke at tale om den dreng af anden etnisk herkomst som i morges flygtede fra en togrevisor af tredje etnisk herkomst nede på bisperen, men i bund og grund handler det hele om at sige undskyld uden at sige det, og på den måde kan det på sin vis minde om det sexliv man gang på gang ikke har, hvilket omvendt siger noget om årsagen til at man bruger alt for meget tid på at reflektere og referere, i stedet for at reagere på en måde som ville have kunnet medføre spyt i mundvigen, for det syder og bobler, derude, hvor våben kan forveksles med leverpostejmadder og alligevel føle sig godt tilpas, smækket op på væggen som de er, om foråret, med prikker

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s