Så’ det nu..!

Her er jeg.

Mit brugernavn er ‘Regigaest2 – operaguest’. 

Om et par timer har jeg pænt slips på og viser vej for 1500 mennesker,  der er nået langt i deres liv, måske på kort tid. Disse gæster sætter sig ned i fem timer for at opleve et kærlighedsdrama, hvor det handler om liv eller død for de to elskende. Parforholdets byrde er tung at bære, ifølge et fransk ordsprog. Der skal to til at bære den…nogle gange tre.

Hoverollerne indehaves af to erfarne og respekterede kunstnere, som kan siges at have gjort deres hjemmearbejde. Igennem en årrække var de mand og kone og far og mor, indtil de blev skilt. Indlevelsen i de sceniske drama ligger lige for, både for dem og for gæsterne.

Den mandlige hovedrolleindehaver, som også er instruktør, hedder Stig. Han skal godt nok ikke synge ved premieren i dag. Det skal Johnny.

Stig siger om forestillingen ‘Tristan og Isolde’:

”Vi er nødt til at tage bevidste valg i vores liv og betragte vores tid som dyrebar. For mig handler Tristan og Isolde om, at hvert eneste nu i vores liv indebærer et valg, som vi hænger på. Jeg tror, at når man bliver konfronteret med døden, bliver man tvunget til at prioritere sit liv. Det er de tanker, der kører igennem hovedet, når man ved, at man skal dø, vi har i Tristan og Isolde. Det er ikke de samme tanker, man har i S-toget på vej hjem fra arbejde.”  

Jeg kørte ikke med S-tog til Dokøen. I stedet sejlede jeg med havnebussen og sendte undervejs en tanke til min gamle sømandsfar, Otto, som måske nok ville have kunnet spejle sig i Wagners univers.

Nu ser jeg på en af de mange skærme i Operaens 40.000 kvadratmeter. Jeg skal også dø. Så jeg har masser af nu’er tilbage, håber jeg. I går blev min datter konfirmeret. Det var et nu, der ville noget. Jeg var ikke med til festen. Der røg en masse nu’er.

I stedet gik jeg på arbejde for at tjene penge til ny nu’er. Da jeg var ung, ville jeg intet andet end være den nye Gunnar ‘Nu’. Det er ikke min drøm længere. Nu handler det om meget vigtigere ting, men dem er jeg for genert til at fortælle om lige nu. De skal først leves, og så kan de skrives.

For eksempel hende jeg så i aftes. Hun var ikke den eneste nulevende person. Slet ikke. Der var også hende, der ikke var der. Og hende, der aldrig har været der. Og hende, der altid vil være der.

Og nu?   

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s