Brændt barn lugter ilde

Hendes øjne havde eftersøgt mig hele aftenen, som om hendes ansigt gemte på en dobbeltløbet laserpistol. Jeg vidste hvad hun ville og jeg vidste hvad jeg ikke ville. De få gange mit blik uforvarende strejfede hendes, var det som at snuble ind i tændt ovn med hovedet forrest.

Ud på natten summede det behageligt på mit lår. Det var mobiltelefonen som vibrerede. Hun havde sendt mig en tekstbesked, selv om vi sad få meter fra hinanden. Afstanden var reelt større, på grund af bålet mellem os.

I sms’en stod der, at hun elskede mig og at jeg ikke kunne påstå at jeg ikke vidste det. Efter en tænkepause svarede jeg, at jeg havde vidst det længe, og at det ikke kunne nytte noget når jeg ikke havde tilsvarende følelser for hende. Og jeg ville ikke risikere at jeg i et anfald af mangel på omsorg udnyttede at hun havde de følelser for mig, for derefter at lade som om intet var hændt.

Svaret kom omgående. At det undrede hende at jeg ikke så meget som overvejede muligheden af at jeg kunne give noget omsorg til hende, i stedet for at fokusere så meget på min egen følelsesmatematik. Da jeg løftede blikket for at finde hendes, for første gang den aften, havde hun rejst sig og var på vej væk. Det lange lyse hår svajede fra side til side i takt med de bestemte skridt i sandet. De sammenknyttede hænder svingede modsat.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s