Iskoldt klægt og kikset kup

Jeg følte mig som en bankrøver, der langer bundt efter bundt af sedler ned i posen.

Men jeg tror jo ikke rigtigt på den slags hovsaløsninger til at sminke bundlinjen med. I stedet sværger jeg til bondesnuhed og spægelse. Så meget desto større var min glæde, da jeg en sen aften besøgte den nye Lygtedøgner nær Højbanen på grænsen mellem Nørrebronx og NordVærst.

I en plastic-kasse lå pakke efter pakke af lækkert brød med skriggule tilbudssedler på. Sølle to kroner pr. styk skulle dette schwarzbrot-kup koste, i stedet for den sædvanlige pris på 6,50 kr.

Jeg så mig omkring. Alene. Fint. Snapt tømte jeg kassens indhold ned i indkøbskurven. Fjorten pakker blev det til, og selv om mine arme havde dobbelt længde da jeg kom hjem på Bjerget, så var jeg blussende glad hele vejen fra mundvigene til tegnebogen. Frostboxen tog imod uden brok, og i de følgende dage stod den på superbillig morgenmad. Meget, meget tilfredsstillende, sådan set. Stort set. Ja, det vil sige…næsten.

For brødet var jo på sit sidste, da det blev solgt. Og en tur i fryseren forlænger jo kun dødskampen en smule, selv med nænsom optøning. Min stolthed holdt kun til tre-fire klisterseancer. Med lukkede øjne listede jeg de resterende elleve pakker ned i en til formået udpeget ligpose.

Det gav et modbydeligt dunk i skraldespanden dybt nede i kælderen, efter flyveturen i affaldsskakten. Og et smerteligt jag i mit hjerte. Men der kom noget godt ud af det.

Næste morgen gik jeg i Brugsen og købte en frisk, lille pakke rugbrød til monsterprisen otte-en-halv krone. Hver eneste mundfuld var himmelsk. Lærepenge kan være de bedst bortkastede af alle.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s