Jeg har, du har, vi er

Forleden nåede jeg at trække mobilen og lade som om jeg talte med nogen. Det fik den unge tiggerdreng til at droppe mig, så han kunne nå hele raden af gumlende gæster rundt med sit lille rystebæger, inden det blev opdaget at han gjorde noget, man ikke må. 

I dag nåede jeg det ikke, fordi jeg var fordybet i en artikel i avisen om sjældne planter på den ellers kunstigt anlagte ø Peberholmen i Øresund. Til botanikernes overraskelse ses både Bidende Stenurt, Blå Ærteblomst og Dansk Astragel…og 485 andre arter.  

Rundt om blomsterne hopper en Grønbroget Tudse, og det er der ikke mange eksempler på andre steder. Den sigter sikkert med tungen efter Brede Sektorspindlere, der nok kan få det til at rumle i maven på den gamle kvæksalver.
 

Rasledrengen på McDonalds ser på mig med et tungt og mørkt blik. Jeg genkender ham fra forleden. Hans tøj er så tilpas pænt, at han ligner en betalende spisende gæst.

 

Der sidder jeg så med fire fiskesandwich (som vist nok ikke er en truet art) i min stopfyldte skidesæk, og skal vælge om jeg vil tro på at han er så fattig som han vil have det til – eller om han er kommet kortvarigt til byen med en busfuld luksustiggere, der returnerer efter en lang dags arbejde. 
 

Jeg sænker blikket ned i avisen, så han opgiver mig. Igen. Kort efter er jeg i gang med min anden Sundae-is med mumselækker chokoladesovs.

 

På vej ned i Metroen – hvor der på trappen sidder en mand med endnu et papkrus – tænker jeg på den aften for nylig, hvor jeg passerede natholdet af hjemløse på Rådhuspladsen. De lå syv-otte stykker på et lille område op ad en kioskbygning, pakket ind i vattæpper og dækket til af store papstykker.

 

Jeg kom direkte fra en sen aftenspisning på No. 1 (byens bedste Shawarma-sted) lige i starten af Strøget, og blev ret paf ved synet af den sovende gruppe.

 

Jeg ved godt at der er store individuelle forskelle mellem hjemløse, og på en måde er det godt at de lægger sig tæt på hinanden, da overfald desværre er en del af deres liv. Alligevel fik jeg det dårligt med det.

 

Især synet af den ene af dem. Han sov siddende i skrædderstilling med hele overkroppen radbrækket fremover, i en stilling som så fuldstændig grotesk ud. Næsen var få centimeter fra asfalten.

 

Måske har de hjemløse det bedre med deres situation end jeg frygter, og måske er jeg i virkeligheden mere ulykkelig end man kan se på mig.
 

Vi er her.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s