Konservesmennesker?

Jeg ønsker Lene Espersen og Per Stig Møller og Connie Hedegaard og Helge Adam Møller og alle andre voksne konservative tillykke. I må være stolte af at have så åndsfriske og frimodige medlemmer af ungdomsorganisationen.

Et par af KU’erne har ifølge Politiken i ramme alvor fundet på en nærmest genial lille teknisk holdning til det at have stemmeret. De mener, at når man får overførselsindkomster fra Staten, f.eks. kontanthjælp, så er man automatisk inhabil i forhold til at kunne danne sig en velafbalanceret holdning til hvem man skal stemme på.

De unge brillante filosoffer og samfundsudviklere mener at  kontanthjælpsmodtagere uden videre vil stemme på partier, der går ind for at opretholde den udbetaling som de er afhængige af. Det tror jeg faktisk de har ret i.

Men at det kan få KU’erne til at foreslå at de danskere så skal forhindres i at stemme, sålænge de er på overførselsindkomst, er så uhyggeligt at jeg skal grave meget, meget dybt i min psykologiske lommeuld for at kunne få kontakt til selv den mindste form for forståelse.

Forslaget er så menneskefjendsk, ondskabsfuldt og nedladende, at det er svært at afholde sig fra at bruge endnu stærkere ord om det. Jeg er meget spændt på hvordan partiets voksne vil reagere på det. Lidt for spændt, desværre…

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s