Bjerglus

Jeg kan sagtens, for jeg har jo været i fjernsynet. På den spændende side af kameraet. Endda så mange gange at jeg kan prale af det, hvis det skal være. Så måske er jeg lidt hård mod dem, jeg nu vil riste en fransk hotdog over. Men alligevel.

I dag køres den sidste bjergetape i Tour de France, og i løbet af eftermiddagen når de allerede udmarvede ryttere frem til det frygteligt høje og hysterisk stejle Mont Ventoux. Lige guf for os seere og for tilskuerne på selve det såkaldt skaldede bjerg.

Man kan kun tage alpehuen af i respekt for de fans, som tager opstilling i hele og halve dage før de får den korte fornøjelse af at se rytterne ase og mase forbi dem. Og de fleste tilskuere klapper og hepper og svinger med fanerne og klæder sig ud i sjovt tøj. Løbet har endda sin egen Djævel.

Men så er der bjerglusene. Oftest unge mænd, der tror at løbet er opfundet for at man skal kunne se dem i fjernsynet. De løber efter rytterne og skriger dem ind i ørerne. Men det handler slet ikke om at de er glade på rytterens vegne. Det handler udelukkende om at de selv kan komme i fjernsynet. Cykelløbet reduceres til et indslag til linselusenes private fest, som er vigtigere end alt andet og alle andre.

Det er topmålet af disrespekt overfor rytterne, som i forvejen har rigeligt at se til, både i forhold til konkurrenterne og til at de er ved at gå midt over og krakelere af udmattelse. Det ses alt for tit, at de selvfede jubeltosser løber i vejen for rytterne, eller er ved at snuble over deres egen selvforelskelse. Og jeg vil vædde på at de har drukket sig mod til. Tænk at dope sig for at løbe tyve meter.

Jeg får brækfornemmelser af disse døgenigte. Det er fint nok at menneskemassen nærmest lukker sig om rytterne, for så i sidste øjeblik at åbne vejen for dem. Så længe opstillingen i to siderækker respekteres. så kan rytterne disponere, og koncentrere sig om det sportslige.

Det er bare så typisk menneskeligt, at nogle enkelte tankeløse og selvfejrende skvadderaber skal ødelægge det for tusindvis af andre, således at man spærrer rytterne inde bag gitre og bevæbnede betjente. Se bare hvordan det er gået i fodbold, hvor der før var åbent mellem tribunerne og banen. Not anymore.

Jeg håber at dagens etape forløber uden større eskapader, og jeg kan kun støtte de af rytterne, der er begyndt at dele knytnæveslag ud til de mest nærgående grænseoverskridere.

For min skyld måtte atomhjernerne hellere end gerne snuble over deres egne fødder, miste balancen og styrte ned ad bjergskrænten. Så ville de nemlig komme i fjernsynet..! Men det er de nok ikke mænd nok til at turde udsætte sig for. Uha nej. For så taber de jo bare dåseøllen, den sjove hat bliver krøllet og de kan ikke kontrollere om de andre i gruppen kigger beundrende på naturens muntre sønner. 

Jeg har endnu ikke set en kvinde løbe ud af den tangent.

Har du? 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s