Monthly Archives: august 2009

Mig og Arnald

Jeg er i gang med at indlæse/indtale en af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har lagt stemme til, nemlig svenske Jan Arnalds biografiske roman ‘Maria og Artur’. Arnald er bedre kendt under sit krimiforfatter-pseudonym Arne Dahl, men han kan bestemt andet og mere end slå folk ihjel ved at hælde syntaks i deres morgenkaffe.

Også selvom bogen begynder med at en weekendseng klapper sammen om et ældre par, som ikke kan komme ud af den – og hvor der kun stikker hjælp-os-vinkende hænder ud fra madrassens sammenpresede sprække.

Bogen handler om det svenske forfatterpar, Artur Lundkvist og (danskfødte) Maria Wine, og selvom man ikke kender dem på forhånd (og det gør man jo ikke) så er deres skæbner og Arnalds måde at bekrive dem på én lang nydelse. Gennem portrættet af de to får Arnald fortalt en hel masse om det at skrive, om at leve, og om at vælge forfatterlivet.

Måske er jeg så begejstret, fordi teksten er skrevet på lige præcis den dér mundtlige måde, nærmest i monologform, at den er gefundenes Fressen for en kunstpausist som mig. Den her lydbog kommer jeg selv til at høre, selv om jeg selv har indtalt den.

Jeg er så vild med den bog, at jeg næsten ikke kan finde følelsen af skuffelse frem over endnu et stopskilt i mit eget forfatterskab. Det meget litterære forlag Bahnhof har givet mig et meget venligt, nærmest beklagende, afslag på at udgive min fjerde digtsamling – og havde de sagt ja, ville jeg have troet det var en vits.

Men okay…nu tror jeg sgu at jeg bider hovedet af al den slampoetry, og udgiver lortet selv via Print-On-Demand. Så har jeg da prøvet det..!

Digi-loo digi-ley..!

Jeg må tage hatten af for TDC, denne gang. Efter at have talt med Kundeservice i går, om hvorfor jeg ikke kunne få den i aftalen lovede 10 meter lange forlængerledning til digital-kassen, så fik de teknikeren til at komme igen i dag med ledningen.

Det er fanme service..!

Og derfor kunne jeg her til aften sidde på min yndlingsplads i køkkenet, og se TV2 Sport’s transmission af AaB-FCN på mit lille bordfjernsyn. Bare herligt, simpelt hen.

Kun een ting driller stadig. Teknikeren påstår at jeg kan optage én kanal på digitalboksen, mens jeg ser en anden kanal. Det påstår kassen at jeg/man ikke kan. På skærmen står der: “Alle TV-strømme er i brug. For at fortsætte skal du stoppe en optagelse eller slukke en anden digital modtager.” 

I brochuren er der ikke hjælp at hente. Det må undersøges nærmere, men kors i digihatten, hvor jeg hygger mig..! 

Første aften foran alteret

Jeg er ellers ikke meget for at bruge penge på noget unødigt. Min økonomi er på grund af mine ansættelsers sæson- og freelanceagtige karakterer så usikker, at jeg i løbet af ingen tid kan stå uden indtægt og uden mulighed for dagpenge.

Derfor skulle jeg tage en meget lang og dyb indånding før jeg bestilte den digitale tv-pakke hos TDC, som via mit telefonstik og et teknikerbesøg havde premiere i dag. Det er selvsagt for at kunne se en masse fodboldkampe i fred og ro at jeg har turdet kaste mig ind i det. Og måske er det i virkeligheden en velanbragt investering.

For jeg har jo hidtil styrtet jo rundt til alle mulige sportscaféer og restauranter, for at kunne se allehånde kampe i forskellige turneringer på diverse kanaler. Og for hvert besøg skal jeg erlægge minimum 20-30 kroner for kaffe eller anden form for flydende entré.

Skulle jeg i stedet tage på stadion og se de danske hold, så ville f.eks. Brøndbys Europa League kamp på torsdag mod Hertha Berlin koste ca. 200 kroner + transport og taktikdrikkelse i pausen. Inviterer jeg mig selv på medkig hos gode fodboldvenner med hybridnet, kan de risikere at blive så nervøse under kampen at de må dulme sig med en taktiksmøg, hvilket jeg jo har det svært med.

Men nu har jeg så min egen lille hjemmeløsning. Her til aften så jeg på 3+ FCK skrabe en 1-0 sejr hjem mod et cypriotisk mandskab, og trods kampens manglende kvalitet var det en nydelse at sidde heeeeelt stille i min bløde sofa og kigge med på optakten (Schmeichel var mumlende elendig som toastmaster) og interview og ekspertvurderinger osv. over en kop kaffe til ca. 40 øre. Jeg elsker at have den slags rolige stunder, mens jeg lader op til næste dags arbejde.

Ekstraudgiften i forhold til mit tidligere bredbåndsabonnement er ca. 300 kroner pr. måned. Det er meget lidt for så megen passiv nydning i ‘splendid isolation’, synes jeg. Jeg har omlagt mit Politiken-abonnement fra alle dage til kun i weekenden, og på den måde sparet mindst 100 kr/måneden. 

Eneste ulempe ved premieren var at digitalboksen ikke kunne optage en anden kanal, mens jeg så på 3+. Det koster vist ekstra at kunne det, men pyt med det. Sportskanalerne genudsender aftenens kampe flere gange, f.eks. når jeg kommer hjem fra arbejde i morgen. Mand, hvor skal jeg hygge. Og jeg har fået mange andre nye kanaler.

Den nye trådløse bredbåndsforbindelse fra digitalboksen virker upåklageligt og er langt hurtigere end den hidtidige løsning via mobiltelefonnettet. Den nye fastnettelefonforbindelse bruger jeg kun som en slags familieforbindelse, og vil stadig have mobilen som primær telefon.

Kort sagt: hurra..!

Gavetid

I dag kan jeg gøre gavehøsten op fra min fødselsdag i weekenden.

Mine talegaver fik jeg i fødselsgave. Jeg er sikker på at musisk sproglighed er medfødt. Så tak for den, far og mor. Hver dag kan jeg pakke den ud, og hver gang det lykkes bliver jeg meget, meget glad. På den måde føles mange dage som fødselsdage.

Min søster gav mig et gavekort, som vupti er blevet til et lille højttalersæt til det nygamle fjernsyn som min gamle ven Rasmussen har foræret mig – og hvor den ene højttaler nægter at sige noget som helst. Fred være med den. En lille ledning klarer resten. Min eks-svigermor gav mig to flasker rødvin, som skal nydes ved en særlig lejlighed.

Jeg gav mig selv en TDC-pakke, som en tekniker kommer med i morgen. For ganske få ekstra kroner i forhold til mit hidtidige mobile bredbånd kan jeg se den ene fede fodboldkamp efter den anden på TV3 og 3+ og Puls og Kanal 5 osv  i fred og ro, uden at løbe spidsrod mellem rygere og emsige tjenere på sportsbarer. Det løber op at skulle købe kaffe for 20-30 kroner for at se en kamp.

Min datter gav mig den største gave, da hun i aftes vinkede farvel på Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole, hvor hun skulle starte i 9. klasse og skoleåret begynder i dag. 

Jeg vil aldrig glemme da seancen var slut og forældrene skulle hjem. Jeg fulgte min eks-svigermor ud på P-pladsen, og vi udpegede min datters værelsesvindue udefra. Gardinerne var trukket for og lamperne bag dem tændt. Man kunne ane at hun sad derinde.

Vi havde ellers spurgt om hun ville med ud til bilen og vinke farvel. Næh, det ville hun sådan set ikke. Hun ville lige have fem minutter alene på værelset, som hun deler med en 10. klasses elev fra Haslev, inden hun skulle ned til den første samling for eleverne i den nye hal.

At hun tog det valg: lige at ville have et øjeblik for sig selv, mellem to verdener – efter at have sagt farvel til sin far og mor og mormor og de facto være flyttet hjemmefra for første gang – gør mig glad helt ned i dna-koden.

Og hun så simpelthen så godt ud, med nyt tøj og ny smart frisure og make up og halskæde med sit håndbøjede navn. Vi nåede at få et par grineflip under overdragelsen, og det var fedt at sidde sammen og hyle igennem igen. Der er et herligt humør indsat i hende. Bodil Udsen møder Bette Midler og vinker til Madonna.

Hun skal slå mange kolbøtter indtil næste sommer. Rektor lovede at vi forældre ikke ville få det samme barn tilbage.

Det må jeg sgu ærlig talt nok sige..!

Render festligt ned af næsen

Jeg er ikke født i går.

Faktisk var min termin 2. oktober, men jeg ville ikke dele stork med Tony Sopranos terapeut (Lorraine Bracco), Groucho Marx (“..make that three hardboiled eggs!”), Aqua-Lene og Sting.

Næh…så hellere blive en lille spøjs Løve sammen med dejlige mennesker som Oscar Peterson, Stieg Larsson og-eh…nå ja…ham den franske kagemand med sovsekanden. Jeg må se om jeg kan forene og videreføre de tre mænds arbejde i det kommende år. Det bli’r ikke helt nemt.

Måske skulle jeg alligevel ringe til Tony og høre om han har Dr. Melfi’s nummer?

Hutlifjut til Flemming

“Ja-ja-ja-ja-ja-ja-ja…hutlihut..!”

En varm sommeraften i Göteborg i 1992 indlagde TV 2’s Flemming Toft sig evig hæder og uforglemmelse med sin sproglige opfindsomhed.

Da han satte trumf på med varianten ‘fjutlihut’ var han personligt blevet fodboldkommentatorernes Europamester, i hvert fald i Danmark. Sammen med sin DR-kollega Svend-‘Det er GENIALT, det dér’-Gehrs blev Toft nærmest teflonbelagt, og kunne aldrig mere brænde på eller brænde sig.

Jo, gu er han og har altid været en skarp og hurtigt opfattende kommentator. I onsdags trak han på forbilledlig vis sin debuterende medkommentator Martin Laursen igang, således at den netop pensionerede forsvarsstjerne kom med mere end de mest selvfølgelige udput.

Men jeg blev sur på Toft, da han med sin overdimensionerede sikkerhed kom til at skyde sig selv noget så nederdrægtigt i foden. Det handlede om et område han er mere hut end hot til. Musik og sang. Ved diverse slutrunder har Toft lavet nogle tåfrakturisende lejlighedsvers, som har givet mig kroniske isninger langt ind i tandrødderne. Og i onsdags snublede han igen over nogle versefødder.

Den chilenske nationalmelodi blev stoppet før de levende og livsglade gæstende tilhængere på Brøndby Stadion var færdige med at synge. Det er lissom når udenlandske arrangører ikke forstår at ‘Der er et yndigt land’ består af mere end første vers, og hvor danskerne så bare synger videre helt af sig selv, indtil Frejas sal er fundet. Måske er chilenerne vant til at man synger to vers. Det kunne man have spurgt deres ledere om. Om det skete ved jeg ikke. Det er dog almindelig pli over for gæster, synes jeg.

Chilenerne skrålede i hvert fald videre, mens den danske nationalhymne blev sat i gang. DBU har i de senere år brugt det trick at man på hjemmebane sætter det yndige land i gang, og når det 35.000 mand store kor har fået mulen op af fadbamserne og er blevet nogenlunde enige om tonen og rytmen, så slukker man ganske enkelt for ledsagemusikken. Samme fidus som rock- og popgrupper bruger for at man kan høre publikums fællessang bedre.

Men tricket blev til ren fiduskunst i onsdags. Så snart musikken forstummede, blev de meget få danske tilskuere på få sekunder overdøvet af chilenerne, som slet ikke var færdige med deres nationalmelodi. Den sangdyst vandt de meget større end den 2-1 sejr de chilenske spillere så fornemt trillede sig til på banen. I alt var der kun 8.000 tilskuere til den underholdende testlandskamp.

Da 2. Halvleg skal begynde fastslår Flemming Toft til TV 2-seerne, at årsagen til sammenstødet mellem nationalsangene skal findes i det faktum, at der skete en teknisk fejl på stadion, således at ledsagemusikken til det yndige land forsvandt. “Så skulle det være på plads!”, bjæffede han.

Aha. Lidt mindre fut i Flemming kunne jeg have ønsket mig, eller måske lidt bedre baggrundsviden hos den som gav Flemming oplysningen. Det var ikke en fejl, men en normal DBU-procedure som blev til et kluntet selvmål inden kampstart. Det burde en gammel mester som Toft vide. 

Skiftetid

Jeg har haft den i mindst tyve år. Den var en foræring fra en storbarmet rødblond kvindelig ekspedient på Q8 i Solrød. Jeg brugte ellers ikke den slags. Måske er det fantasien om hende som har fået mig til at beholde den så længe. Mange har mobbet mig fordi jeg brugte så slidt en tegnebog. Det har selvsagt udskudt tidspunktet for hvornår jeg overgav mig til det uundgåelige. Men i dag skete det. Penge, plastickort og mønter ligger nu i en af de fine, nye tegnebøger man har foræret mig i årenes løb. Farvel, rødhårede tegnebog.

Kæft, nogle spader…altså!

Noget tyder på at hjemmesiden ‘gratisupload.dk’ er lidt af en narrefil. For anden gang på få dage er min lydfil med indlæsningen af mine to første digtsamlinger blevet fjernet fra fillisten.

Også selvom jeg skiftede lydfil-format fra mp3 til et af de formater, som hjemmesiden tilhørenedladende kunne blive enig med sig selv om at tillade.

Jeg har nu skrevet til dem igen-igen-igen, og det er ikke en mail som ligefrem flyder med honningstrofer og mælkelinjer.

UPDATE: Nu skulle linket virke igen og filen er erklæret fredhellig.

Anfald = nedfald

Endelig, endelig, endelig tog jeg mig sammen.

I et veritabelt raserianfald tog jeg den nærmeste brødkniv, og kastede mig over de f****** duers tre yndlingsgrene på vinranken ude på altanen. I flere uger har dyrene og jeg ligget i krig om hvem der ejer brugsretten til den del af planten som har med min lille hacienda at gøre.

Forrige år lod jeg flapserne bygge rede i planten – og det var åhhhh så sødt med de små dueunger og go’nat kurren. Lykken varede lige til den dag jeg uforvarende kom til at åbne altandøren, hvilket gav Mor Due sådan et chok at hun fløj ind i min stue og sked ud over det hele. Lige siden har jeg ikke været tilbøjelig til at være vært for et kurreophold. Ikke engang tålt ophold.

Men de prøver lykken alligevel. Hver dag når jeg kommer hjem fra arbejde sidder de og hyggeplirrer derude. Jeg har prøvet at skræmme dem væk ved at råbe højt ud af altandøren, men de kan ikke høre mig på grund af trafiklarmen ude på ringvejen.

Så har jeg haft gang i en vandpistol, men det virker kun delvist. Deres yngleinstinkt er stærkere. Det er som om vi er med i en casting til en gyserfilm. Og jeg har tænkt mig også at få en rolle i II’eren.

Så nu har jeg brugt grovfilen og savet tre grene af. Som sagt var jeg rasende. Også fordi jeg aldrig føler mig tryg i tæt kontakt med naturen. Så jeg kylede de tre grene over i en af trækronerne nedenfor. Jeg ved ikke hvad jeg regnede med…at de ville vokse sammen med træets grene. Blive adopteret.

Nej, de ryger nok ned på græsplænen. Og så bliver det viceværtens problem. Det går ikke. Han har jo også et køkken. Så nu har jeg mailet til ham. Om der er en eller anden haveaffaldsordning? Jeg aner jo ikke sådan noget. Jeg hader haver og kryb og kravl og græs og biller og mos og flyvehavre og spindelvæv og….og hvepse! Jeg a-f-s-k-y-r hvepse.

Nu afventer jeg viceværtens bud hvordan vi vernichter de tre grene med blade på.

Du Store Bureaukrat VI

Brev fra DSB Fjern- & Regionaltog:

“Vedr. ansøgning om Rejsetidsgaranti

Vi har nu behandlet din ansøgning om kompensation i forbindelse med din rejse den 30. juni 2009. Derfor kan vi meddele dig, at vi snarest vil indsætte 157 kr. på din NemKonto.

Vi håber, at du fortsat vil benytte DSB og beklager de eventuelle gener forsinkelsen har givet dig.

mvh

DSB Kundecenter, Rejsetidsgaranti”